Konsolideret delårsrapport 1. januar – 30. september 2023


Konsolideret delårsrapport 1. januar – 30. september 2023

16. november 2023

Selskabsmeddelelse nr. 44

Hovedpunkter (ni-måneders rapport afsluttet 30. september 2023)

Bestyrelsen og direktionen i Pharma Equity Group A/S ("PEG" eller "koncernen") har den 16. november 2023 behandlet og godkendt koncern interim rapporten for perioden 1. januar – 30. september 2023 ("Q1-Q3 2023-rapport"). Rapporten er hverken blevet revideret eller reviewed.

Transaktionen med Reponex Pharmaceuticals A/S

Som nærmere beskrevet i delårsrapporterne for både Q1 og H1 2023 er koncernregnskabet udarbejdet under anvendelse af reglerne for omvendt overtagelse, hvor Reponex regnskabsmæssigt er identificeret som erhverver.

Ny bestyrelse

På den ekstraordinære generalforsamling den 2. november 2023 blev selskabets bestyrelse suppleret med to højt kvalificerede medlemmer med stor erfaring inden for blandt andet finansiering, internationale relationer og investorkommunikation. De to nye medlemmer er Omar S. Qandeel og Martin Engell-Rossen.

Omar S. Qandeel er en international forretningsmand, der primært fokuserer på investeringer med social indvirkning og projektudvikling sammen med asiatiske, europæiske og mellemøstlige virksomheder og regeringer.

Martin Engell-Rossen er bedst kendt som Danmarks førende politiske strateg. Han har en stærk baggrund som tidligere stabschef i Statsministeriet og særlig rådgiver for statsminister Mette Frederiksen. Martin Engell-Rossen har senest været Senior Vice President for Group Communication & Sustainability hos Danfoss.

Bestyrelsen består nu af Christian Vinding Thomsen (formand), Martin Engell-Rossen (næstformand), Omar S. Qandeel, Lars Gundorph og Peter Vilmann.

Produkter og patenter

Udvikling og test af de seks lægemiddelkandidater i datterselskabet Reponex Pharmaceuticals A/S (Reponex) er fortsat i 3. kvartal 2023, og med henvisning til selskabsmeddelelse nr. 37 af 15. august 2023 og selskabsmeddelelse nr. 41 af 31. oktober 2023 har selskabet modtaget patent fra United States Patent and Trademark (USPTO). Patentet omhandler en fremgangsmåde til behandling af kroniske sår ved påsmøring af en hydrogel indeholdende granulocyt-makrofag kolonistimulerende faktor (GM-CSF), sukralfat og hyaluronan for at accelerere sårheling. Patentet er gyldigt indtil 2039.

Desuden har Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) med henvisning til selskabsmeddelelse nr. 42 af 31. oktober 2023 udstedt en "Intention To Grant" for EU-patentansøgninger numrene 15724673.7 og 19701467.3.

Den første ansøgning, der vedrører sårhelingskandidaten RNX-022, beskriver en fremgangsmåde til behandling af kroniske sår ved at anvende en hydrogel indeholdende granulocyt-makrofag kolonistimulerende faktor (GM-CSF), sukralfat, og hyaluronan for at accelerere sårheling.

Sidstnævnte ansøgning vedrører kolorektal cancerkandidaten RNX-051 og beskriver en fremgangsmåde til nedkæmpelse af bakterielag (biofilm), som beskytter kræftsvulsten eller adenomer (potentiel kræftsvulst) fra bekæmpelse af kroppens eget immunsystem i tyk- eller endetarmen.

En meddelelse om "Intention to Grant" angiver, at EPO har til hensigt at udstede ansøgningerne som patenter, efter nogle standardproceduremæssige trin er fuldført, og at patentet forventes at blive udstedt inden for 2 måneder med gyldighed henholdsvis indtil 2035 og 2039.

Marketing og kommunikation

PEG og Reponex intensiverede i 3. kvartal 2023 markedsføring og kommunikation på flere områder. Der er rullet en helt ny kommunikations- og markedsføringsstrategi ud, som blandt andet har resulteret i flere videopræsentationer om Pharma Equity Group og om Reponex Corporate Identity og om repositioneringsstrategien for de forskellige lægemiddelkandidater. Der henvises til vores hjemmeside Videopræsentationer - Pharma Equity Group.

Den nye strategi har i november 2023 desuden resulteret i lancering af nyt logo og en ny hjemmeside for PEG. I forhold til lægemiddelkandidaterne er der optaget 4 patienthistorier på film, udviklet for at øge kendskabet til PEG og Reponex.

Finansiel oversigt

For ni-måneders perioden, der sluttede 30. september 2023, realiserede Pharma Equity Group A/S et underskud efter skat på DKK 11,6 mio., hvilket er på niveau med forventningerne for perioden. Egenkapitalen udgør pr. 30. september 2023 DKK 51,3 mio.

Outlook

Vi fastholder de tidligere udmeldte forventninger til 2023, et underskud før skat i intervallet DKK 18 mio. til DKK 22 mio. for koncernen. Forventningerne afspejler ikke eventuelle gevinster/tab i forbindelse med den kommende afvikling af Portinho S.A. tilgodehavendet.

Tilgodehavende hos Portinho S.A.

Koncernens tilgodehavende hos Portinho S.A har en hovedstol på EUR 9,55 mio. med en regnskabsmæssig værdi pr. 30. september 2023 på DKK 64 mio.

Selskabets bestyrelse og direktion har siden 1. juli 2023 intensiveret deres i forvejen tætte dialog med ledelsen i Portinho S.A. På baggrund af denne dialog og de oplysninger, der modtages fra Portinho S.A., forventes det, at tilgodehavendet vil blive tilbagebetalt inden længe og sandsynligvis senest i december 2023. Der er aftalt nye vilkår for den finansielle aftale, som betyder, at tilgodehavendet fra 1. juli 2023 forrentes med 2 pct. pr. kvartal i stedet for 0,5 pct. Se også selskabsmeddelelse nr. 39 af 25. september 2023.

Kapitalressourcer

Selskabet har til en række finansielle kreditorer herunder Sparekassen Sjælland-Fyn A/S, Nykredit A/S og private långivere afgivet sikkerhed i tilgodehavendet hos Portinho S.A. Forfaldstidspunkterne for de gældsposter der er sikret ved Portinho-tilgodehavendet, vil uagtet ovenstående følge den indgåede afviklingsplan.

Som følge af udskydelsen af betalingen fra Portinho S.A. har selskabet arbejdet på mulig bridge finansiering sammen med eksisterende aktionærer. Bridge finansieringen har pr. 16. november 2023 skabt DKK 6,5 mio. til understøttelse af selskabets drift fremadrettet. Hensigten er at opnå lånetilsagn i størrelsesordenen DKK 20 mio.

Kontaktperson – Investor Relations

På selskabets hjemmeside www.pharmaequitygroup.com kan yderligere information og alle offentliggjorte meddelelser findes.

Henvendelser vedrørende investorer relation og aktiemarkedet kan rettes til:

Thomas Kaas Selsø, CEO, Telefon: +45 4022 2114 E-mail: investor@pharmaequitygroup.com

Vedhæftede filer



Attachments

2023 11 16 - Q3 Report - Pharma Equity Group 2023 11 16 - Announcement no. 44 - DK