RTX indgår en strategisk samarbejdsaftale om løsninger til Healthcare segmentet


Nørresundby, den 30. november 2023
Selskabsmeddelelse nr. 18/2023

 

RTX har underskrevet en aftale med en stor global virksomhed i Healthcare segmentet om et strategisk samarbejde, som skal bringe en ny generation af infrastrukturløsninger til trådløse patient-monitoreringsløsninger på markedet. Dette partnerskab forventes at resultere i annonceringer om nye produkter i anden halvdel af 2024.

Healthcare er et segment, hvor RTX ser et stort vækstpotentiale. Patienter og udbydere i hospitaler, ældreplejen og andre områder inden for sundhedsvæsenet har et stigende behov for mobilitet. Den indgåede aftale indeholder vilkår om IP-rettigheder samt salgs-og distributionskanaler, men vil ikke påvirke RTX's finansielle forventninger til 2023/24. Det er dog en vigtig milepæl frem mod at realisere vores langsigtede målsætninger om at nå en omsætning på mere end DKK 1 mia. og en EBITDA-margin på over 16% i 2025/26.

Peter Røpke, Adm. Direktør i RTX: "Samarbejdsaftalen er et vigtigt skridt for væksten i vores Healthcare segment. Gennem dette strategiske partnerskab vil vi fremskynde lanceringen af nye infrastrukturløsninger, og vi forventer, at vores omsætning i Healthcare-segmentet vil stige med 100-200% frem mod 2025/26”.

Spørgsmål og yderligere oplysninger:
Administrerende direktør Peter Røpke, tlf. 96 32 23 00
RTX’s hjemmeside: www.rtx.dk

 

Vedhæftet fil



Attachments

RTX SM Nr 18-2023 - 30.11.23 - Strategisk samarbejdsaftale