RTX indleder et nyt aktietilbagekøbsprogram


Nørresundby, den 30. november 2023
Selskabsmeddelelse nr. 20/2023


Bestyrelsen i RTX A/S har besluttet at iværksætte et nyt aktietilbagekøbsprogram på op til DKK 20 mio., som skal gennemføres i perioden 1. december 2023 til 30. september 2024.

Aktietilbagekøbsprogrammet er iværksat i henhold til den bemyndigelse, som bestyrelsen fik på den ordinære generalforsamling den 26. januar 2023, og som bemyndiger RTX til at erhverve egne aktier til en nominel værdi, der ikke overstiger 10% af aktiekapitalen.

Aktietilbagekøbet udføres i overensstemmelse med artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014 (MAR) og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1052, også kaldet Safe Harbour-forordningen. RTX er til enhver tid berettiget til at suspendere eller stoppe programmet efter meddelelse til Nasdaq Copenhagen. Enhver sådan beslutning vil blive offentliggjort i en selskabsmeddelelse.

Det styrende princip for RTX's politik for kapitalallokering og -struktur er at: (i) opretholde tilstrækkelig finansiel fleksibilitet til at realisere RTX's strategiske mål, herunder investeringer i vækstmuligheder samt sikre den robusthed i balancen, der er nødvendig for langsigtede rammeaftaler, som er nødvendige for at understøtte driften. Samtidig (ii) at sikre en finansiel struktur, der maksimerer afkastet for vores aktionærer.

RTX har udpeget Danske Bank som lead manager for aktietilbagekøbsprogrammet. Danske Bank vil træffe sine egne handelsbeslutninger og handle uafhængigt af og uden indflydelse eller involvering fra RTX som krævet i Safe Harbour-forordningen.

Under dette aktietilbagekøbsprogram kan RTX tilbagekøbe aktier op til et maksimalt beløb på DKK 20 mio. og højst 846.783 aktier, svarende til 10% af aktiekapitalen i RTX A/S.

Aktier erhvervet under programmet kan ikke købes til en pris, der overstiger den højeste af (i) prisen for den seneste uafhængige transaktion på Nasdaq Copenhagen og (ii) prisen for det højeste uafhængige bud på Nasdaq Copenhagen på tidspunktet for transaktionen.

Det samlede antal aktier, der kan købes på en enkelt handelsdag, må ikke overstige 25% af den gennemsnitlige daglige handelsvolumen i løbet af de foregående 20 handelsdage på Nasdaq Copenhagen.

Pr. 30. november 2023 ejer RTX 258.528 egne aktier med en nominel værdi på DKK 5, svarende til 3,1% af aktiekapitalen.

Efter programmets start vil RTX udsende en ugentlig meddelelse om transaktioner foretaget under programmet.

Spørgsmål og yderligere oplysninger:
Administrerende direktør Peter Røpke, tel +45 96 32 23 00

Vedhæftet fil



Attachments

RTX SM Nr 20-2023 - 30.11.23 - Nyt aktietilbagekøbsprogram