Nykredit offentliggør i dag årsrapporter for 2023 - Totalkredit A/S


 
Til        Nasdaq Copenhagen A/S
og pressen
7. februar 2024

Nykredit offentliggør i dag årsrapporter for 2023 for:

Nykredit A/S, CVR-nr. 12 71 92 48 
Nykredit Realkredit A/S, CVR-nr. 12 71 92 80 
Nykredit Bank A/S, CVR-nr. 10 51 96 08 
Totalkredit A/S, CVR-nr. 21 83 22 78 

Koncernchef Michael Rasmussen udtaler følgende i forbindelse med årsrapporten:
- Vi fremlægger i dag et resultat efter skat på 10,9 mia. kr., og det er Nykredits bedste nogensinde. Det er tredje år i træk, at vi leverer et rekordresultat, og dermed har Nykredit aldrig stået stærkere. Nykredit Bank og Totalkredit leverer samtidig de bedste resultater nogensinde, og det er meget tilfredsstillende. I 2024 forventer vi et resultat efter skat på 9,5-10,5 mia. kr. bl.a. som følge af usikkerhed om den makroøkonomiske og geopolitiske udvikling.

- 2023 blev endnu et år med høj aktivitet, vækst og kundetilgang på tværs af forretningen. Vi oplever bl.a. stærk fremgang i Nykredit Wealth Management, som favner Nykredit Invest og Sparinvest. Samtidig har vi et stigende udlån til både private og erhverv – især til større erhvervskunder. Derudover vinder vi fortsat markedsandele i Totalkredit. Med Nykredits stærke position har vi dermed et solidt grundlag for at være til stede for vores kunder og understøtte udvikling i hele landet.

- Årets resultat er samtidig påvirket positivt af en solid kreditkvalitet hos vores kunder, hvilket giver en mindre tilbageførsel af nedskrivninger. Vi har forvaltet vores egenbeholdning godt, men er også hjulpet på vej af medvind på markederne sidst på året. Nykredits forretningsmodel betyder, at realkredit fylder mere end bank, og derfor har vi i mindre grad været hjulpet af de højere renter.

- Vi har i 2023 givet ca. 1,8 mia. kr. tilbage til kunderne og vist, hvad en foreningsejet, finansiel virksomhed kan gøre for dem. Vi har for nylig hævet KundeKroner, der er en rabat på bidragssatsen, fra 0,15% til 0,20%. Foreningsejerskabet kommer også til udtryk ved, at vi på udvalgte produkter har valgt at stille os anderledes i mødet med vores kunder. Derfor kan vi i dag bl.a. tilbyde alle kunder minimum 1% i rente på indlån.

Udvalgte forhold fra årsrapporten for 2023:

  • Resultat efter skat for 2023 udgjorde 10.887 mio. kr.
  • Nykredit Banks udlån er steget med 8,8% fra 86,7 mia. kr. ultimo 2022 til 94,4 mia. kr. Heraf er udlånet til erhvervskunder steget 8,7%.
  • Totalkredits udlån i nominel værdi er steget fra 877,4 mia. kr. ultimo 2022 til 878,5 mia. kr. ultimo 2023.
  • Formue under forvaltning i Nykredit Wealth Management er steget 12% siden ultimo 2022 og udgør 455,8 mia. kr. ultimo 2023.
  • Nykredit har fortsat en meget solid kapitalisering med en egentlig kernekapitalprocent på 20,4%.
  • Nykredits omkostningsprocent er faldet og udgjorde 32,2% ultimo 2023.
  • Med udgangspunkt i resultatet for 2023 indstilles det til generalforsamlingen, at Nykredit udbetaler ordinært udbytte på 5,4 mia. kr.

      Mio. kr.
Nykredit-koncernen    
  20232022Udvikling
Netto renteindtægter12.30510.8711.434
Netto gebyrindtægter2.7893.119-329
Wealth Management-indtægter2.3682.27988
Nettorente vedrørende kapitalisering1.719-7402.459
Nettoindtægter vedrørende fordelsprogrammer-404-44338
Handels-, beholdnings- og øvrige indtægter1.6251.736-111
Indtægter 20.402 16.823 3.579
Omkostninger6.5606.327233
Forretningsresultat før nedskrivninger 13.842 10.496 3.346
Nedskrivninger på udlån-177-80-97
Forretningsresultat 14.019 10.576 3.443
Forretningsmæssigt udgåede derivattyper59931-872
Årets resultat før skat 14.078 11.507 2.570
Skat3.1912.0591.132
Årets resultat 10.887 9.448 1.439

Kontakt
For yderligere kommentarer kontakt pressechef Rikke Gredsted Seidenfaden, tlf. 27 58 95 88.

Vedhæftet fil



Attachments

TKRE-2023-12-31