Beretningen og årsrapporten for 2023 for Investeringsforeningen Danske Invest Select blev godkendt på dagens ordinære generalforsamling. Samtidig blev de foreslåede udbytter for 2023 vedtaget. De samlede udbytter for foreningen blev 1,2 mia. kroner.
Til foreningens bestyrelse blev advokat Bo Holse, direktør Birgitte Brinch Madsen, direktør Jeanette Fangel Løgstrup, direktør Jan Madsen og professor Michael Svarer genvalgt.
Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Bo Holse som formand og Birgitte Brinch Madsen som næstformand.
Herudover blev Price Waterhouse Coopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab genvalgt som revisor for foreningen.
Bestyrelsen havde fremsat forslag om afvikling af afdelingen Flexinvest Lange Obligationer KL. Endvidere havde bestyrelsen fremsat forslag om navneændring og ændringer i vedtægterne for afdelingerne Global Equity Solution 2 – Akkumulerende KL, Danske Obligationer Varighed 3 KL, Danske Obligationer Varighed 0-6 KL, Flexinvest Danske Obligationer KL, Kommuner 4 KL, Flexinvest Forvaltning Korte Obligationer KL, Danske Obligationer Absolut – Lav Risiko KL og Danske Obligationer Absolut KL.
Generalforsamlingen tilsluttede sig bestyrelsens forslag.
Med venlig hilsen
DANSKE INVEST
MANAGEMENT A/S
Robert Mikkelstrup
adm. direktør