First North meddelelse 2/2009 2. februar 2009 Zepto budgetterer med overskud fra april 2009 I budgettet for 2009 forventer Zepto, at selskabet allerede fra og med april 2009 igen vil skabe overskud på driften. Årsagen er, at de justeringer og investeringer i forretningen, som Zepto foretog i 2008, nu slår positivt igennem. Samtidig står Zepto meget stærkt på sine centrale markeder, hvor de er både teknologi- og prisledende. For hele 2009 forventer Zepto et overskud på næsten DKK 5 mio. (EBITDA) Allerede fra starten af 2009 mærker Zepto nu, at de gennemførte tilpasninger i forretningen, blandt andet i form af reducerede lønudgifter, nu begynder at have positiv indvirkning på selskabets drift. ”Da finanskrisen for alvor begyndte at skabe problemer for markedet hen mod slutningen af 2008, erkendte vi hurtigt, at vi var nødt til at foretage en række justeringer af vores omkostninger. Det har blandt andet betydet, at vi foretog en reduktion i vores lønudgifter med mere end DKK 1 mio. pr. måned.”, siger Lasse Frost, CEO, Zepto A/S. Samtidig har de investeringer, som Zepto foretog i løbet af 2008, allerede fra starten af 2009 haft positiv indvirkning. ”Med vores nye notebook serie, som blandt andet indeholder markedets hurtigste grafikkort, er vi igen teknologi ledende på markedet for bærbare pc'er. Samtidig fastholder vi vores position som den prisledende leverandør af de mest populære formater inden for LCD TV”, siger Lasse Frost. Som en yderligere erkendelse af markedssituationen har Zepto valgt, at man i 2009 vil fokusere indsatsen omkring en række færre, men lukrative markeder, herunder Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland og Tyskland. For at opnå en stærkere position på retail- og erhversmarkedet har Zepto med indgangen til 2009 valgt at gå ind på markedet for fastkonfigurerede bærbare pc'er. Det betyder, at Zepto fremover får del i det marked, som ikke ønsker eller har mulighed for at benytte et 'build-to-order' koncept (konfigurer selv din PC). Zepto A/S forventer i 2009 en omsætning på DKK 168 mio. og et overskud på næsten DKK 5 mio. (EBITDA). EBIT budgetteres til knap DKK 2,4 mio. Zepto A/S havde ved årsskiftet en egenkapital på ca. DKK 14 mio. udover det budgetterede underskud for 2008. Selskabet forventer, at næste regnskabsmeddelelse bliver offentliggørelse af årsregnskab 2008 senest d. 20. marts 2009. For yderligere information kontakt venligst: Lasse Frost, CEO, Zepto A/S Mobil: 21 20 90 90, E-mail: lf@zepto.dk Zepto's godkendte rådgiver er: Schrøder Partners A/S, att.: Gert Mortensen Kongevejen 153, 2830 Virum Email: gm@schroderpartners.dk Telefon.: 43 58 33 00 Om Zepto Zepto producerer og sælger bærbare pc'er og LCD-TV og er i dag Europas største producent af bærbare pc'er. Virksomheden har hovedsæde i Hedehusene og er desuden repræsenteret i Sverige, Norge, Finland, Island, Tyskland, England, Holland, Belgien, Østrig, Luxembourg, Malta, Italien og Frankrig. Virksomheden samarbejder med en af verdens største notebook producenter, som leverer de bærbare pc'er uden harddisk, ram, processorer og anden ekstern lagring. Zepto konfigurerer herefter de bærbare pc'er efter kundernes individuelle behov. Ejerne bag virksomheden har mere end 20 års erfaring fra IT-branchen indenfor komponenter, salg, markedsføring og teknisk service. For mere information om Zepto besøg www.zepto.com
Zepto budgetterer med overskud fra april 2009
| Source: Zepto Computers