Haldor Topsøe leverer solidt resultat i 1. halvår 2013


Lyngby, 2013-08-15 07:45 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- I 1. halvår 2013 leverede Haldor Topsøe A/S igen et solidt resultat, hvor indtjening og vækst var på linje med virksomhedens overordnede ambitioner. Den igangværende ekspansion og modernisering af kemi-, olieraffinaderi-, energi- og bilindustrien er stadig drivkraften bag efterspørgslen efter Topsøes katalysatorer og tilhørende procesteknologier over hele verden.

Topsøe opnåede tilfredsstillende vækst i nettoomsætningen i 1. halvår 2013. Stigningen er baseret på stor interesse efter Topsøes løsninger på, hvordan de store globale udfordringer i forbindelse med miljø, energieffektivitet og fødevareforsyning kan håndteres.


Finansielle hovedtal for 1. halvår 2013:

  • Koncernens nettoomsætning udgjorde DKK 2.842 mio., hvilket er en stigning på 14 % sammenlignet med samme periode sidste år.
  • EBIT var på DKK 403 mio. sammenlignet med DKK 315 mio. i 1. halvår 2012.
  • Resultatet var DKK 311 mio. sammenlignet med DKK 228 mio. i 1. halvår 2012.
  • Pengestrømme fra driften var DKK 516 mio. sammenlignet med DKK 347 mio. i 1. halvår 2012.
  • Investeringer i anlægsaktiver steg til DKK 298 mio. sammenlignet med DKK 124 mio. i 1. halvår 2012 som følge af investeringer, der er sket for at etablere yderligere produktionslinjer i Frederikssund og Houston, Texas – Topsøes to primære produktionssteder.

En ændring af skøn på garantihensættelser i forbindelse med teknologiprojekter havde en positiv indvirkning på EBIT (DKK 105 mio.) og resultatet (DKK 79 mio.) i 1. halvår 2013.

”I 1. halvår 2013 har vi opnået god vækst og solide regnskabsresultater. Samtidig har vi foretaget betydelige investeringer for at skabe fundamentet til fremtidig vækst og indtjening ved at udvide vores produktionsanlæg i Danmark og USA og ved at øge vores betydelige investeringer i forskning og udvikling”, udtaler Peter Rønnest Andersen, CFO i Haldor Topsøe.


Finansielle hovedtal for Haldor Topsøe A/S Koncernen (DKK mio.)
 

  1. halvår 2013 1. halvår 2012
Nettoomsætning 2.842 2.497
EBIT 403 315
Resultat 311 228
   
 
   
  30. juni 2013 31. december 2012
Langfristede aktiver 2.261 2.111
Kortfristede aktiver 3.747 3.392
Aktiver i alt 6.008 5.503
Egenkapital 1.438 1.422
Forpligtelser 4.570 4.081
Passiver i alt 6.008 5.503
   
 
   
  1. halvår 2013 1. halvår 2012
Likvider primo 1.009 812
Pengestrømme fra drift 516 347
Ændring i driftskapital -400 187
Pengestrømme fra driftsaktivitet 116 534
Pengestrømme fra investeringsaktivitet -298 -124
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 257 53
Likvider ultimo 1.084 1.275
 
    
   
  1. halvår 2013 1. halvår 2012
Egenkapital primo 1.422 1.307
Totalindkomst 316 237
Transaktioner med ejerne -300 -100
Egenkapital ultimo 1.438 1.444


Halvårsrapporten er ikke reviewet af virksomhedens revisorer. Den reviderede årsrapport for 2013 offentliggøres af Haldor Topsøe den 19. marts 2014. Årsrapporter og regnskaber findes på www.topsoe.com.


Investor relations kontakt
Peter Rønnest Andersen
CFO,
pera@topsoe.dk


Presse kontakt
Mads Cordt Gyldenkærne
Pressechef,
macg@topsoe.dk
Mobil: +45 2275 4124