Forløb af ordinære generalforsamlinger i Investeringsforeningen BankInvest, Kapitalforeningen BankInvest og Kapitalforeningen BI Private Equity
Ovennævnte foreninger har afholdt ordinære generalforsamlinger onsdag den 25. marts 2015.
Bestyrelsens beretning
Formanden, tidl. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, kom under beretningen ind på den positive udvikling på langt de fleste markeder i 2014, hvilket har bidraget med positive afkast i 27 ud af 30 afdelinger.
Beretningen blev taget til efterretning.
Årsrapport og udbytte
Årsrapporterne med regnskaber for de i alt 30 afdelinger/3 foreninger blev enstemmigt godkendt, inkl. forslagene til udbetaling af de i bilag 1 angivne udbytter for 2014. I alt beløb afdelingernes resultat sig til 4,6 mia. kr. Den forestående udbyttebetaling til medlemmerne udgør 2,2 mia. kr.
Forslag fremsat af bestyrelsen
Bestyrelsen havde foreslået vedtægtsændringer i Investeringsforeningen BankInvest, Kapitalforeningen BankInvest og Kapitalforeningen BI Private Equity.
Investeringsforeningen BankInvest
De af bestyrelsen foreslåede generelle samt afdelingsspecifikke vedtægtsændringer blev enstemmigt vedtaget.
Kapitalforeningen BankInvest
De af bestyrelsen foreslåede generelle samt afdelingsspecifikke vedtægtsændringer blev enstemmigt vedtaget.
Kapitalforeningen BI Private Equity
De af bestyrelsen foreslåede vedtægtsændringer blev enstemmigt vedtaget.
Valg til bestyrelsen
Ifølge foreningernes vedtægter var direktør Bjarne Ammitzbøll og direktør Ole Jørgensen på valg. Begge blev enstemmigt genvalgt som medlemmer af bestyrelsen.
Valg af revisor
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev enstemmigt genvalgt som revisor for samtlige foreninger.
Eventuelle spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til direktør Christina Larsen, tlf. nr. 77 30 90 00.
Med venlig hilsen
BI Management A/S
Christina Larsen
Direktør
Bilag
Bilag 1: Oversigt over udbytter for 2014 fra BankInvest-foreningerne
Forening/afdeling | ISIN | 2014 | 2013 |
Investeringsforeningen BankInvest | kr. | ||
Asien | DK0015939359 | 0,00 | 0,00 |
Basis | DK0015773873 | 31,40 | 0,00 |
Basis Etik (SRI) | DK0010310077 | 7,40 | 0,00 |
Danmark | DK0016060346 | 11,50 | 0,00 |
Emerging Markets Aktier | DK0060516854 | 3,70 | 0,00 |
Europa Small Cap Aktier | DK0060571362 | 0,00 | - |
Globalt Forbrug | DK0010266741 | 33,10 | 15,80 |
Højt Udbytte Aktier | DK0060293538 | 12,90 | 5,20 |
Latinamerika | DK0010174622 | 6,50 | 10,80 |
New Emerging Markets Aktier | DK0060053734 | 0,00 | 0,00 |
USA Small Cap Aktier | DK0060571289 | 0,00 | - |
Østeuropa | DK0010155753 | 0,00 | 0,00 |
Emerging Markets Virksomhedsobligationer 2018 | DK0060576163 | 0,00 | - |
Globale Indeksobligationer | DK0015908719 | 2,00 | 3,20 |
Højrentelande | DK0016112832 | 0,00 | 6,90 |
Højrentelande, lokalvaluta | DK0060012037 | 0,00 | 0,50 |
Korte Danske Obligationer | DK0016109614 | 1,40 | 1,60 |
Lange Danske Obligationer | DK0016109531 | 4,00 | 3,90 |
Udenlandske Obligationer | DK0010032671 | 0,00 | 5,50 |
Virksomhedsobligationer | DK0010296813 | 4,70 | 4,30 |
Virksomhedsobligationer Etik (SRI) | DK0060003044 | 7,00 | 0,00 |
Virksomhedsobligationer High Yield | DK0060461424 | 0,00 | 8,40 |
Forening/afdeling | ISIN | 2014 |
Kapitalforeningen BI Private Equity | ||
BI Private Equity | DK0060079614 | 5,60 |
Udbytterne vil blive indsat på medlemmernes konti mandag den 30. marts 2015.
Fondskoderne for de afdelinger, hvori det har været muligt at tegne andele uden ret til udbytte for regnskabsåret 2014, vil parvis blive sammenlagt med de oprindelige fondskoder med virkning fra den 30. marts 2015.