Referat af ordinær generalforsamling for Jobindex A/S


Den ordinære generalforsamling i Jobindex A/S blev afholdt den 13. maj 2016 på selskabets kontor, Holger Danskes Vej 91, 2000 Frederiksberg. Alle bestyrelsens forslag blev vedtaget, og bestyrelse og revisor blev genvalgt. Referatet af generalforsamlingen er vedlagt. 

Direktør Kaare Danielsen aflagde på bestyrelsens vegne beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. I tilknytning hertil oplystes det, at bestyrelsens har til hensigt i august 2016 at uddele medarbejderaktier til hovedparten af medarbejderne i koncernen efter de netop indførte skatteregler. Der vil i alt være tale om ca. 2750 stk. aktier. Aktierne fordeles efter anciennitets- og kvalifikations kriterier fastsat af bestyrelsen. Med den gældende kurs vil der være tale om en udgift på ca. 5,5 mio. kr. De pågældende aktier nyudstedes ikke, men erhverves fra markedet. Beretningen blev enstemmigt taget til efterretning af generalforsamlingen.

Regnskabet for 2015 udviser et overskud efter skat på 54 mio. kr. Bestyrelsen indstillede til generalforsamlingen, at selskabet udbetaler udbytte på 60 kr. pr. aktie svarende til en samlet udbyttebetaling på 54 mio. kr. Generalforsamlingen vedtog enstemmigt og med alle stemmer både regnskabet og forslaget om udbyttebetaling. Udbyttet vil blive udbetalt den 19. maj, og fra på tirsdag den 17. maj vil aktien blive handlet uden udbytte.

         Adm. direktør Kaare Danielsen, Jobindex A/S, tlf: 38323360, mail: investor@jobindex.dk
         Godkendt rådgiver Jakob Tolstrup Kristensen, Clearwater International K/S, tlf: 70225033


Pièces jointes

GF  ord  - 13 05 2016.pdf