Selskabsmeddelelse nr. 8/2016


Regnskabsmeddelelse, 9M 2015/16 - Se vedhæftede pdf.

 

Hovedpunkter

 

·       Den organiske omsætningsvækst blev 7%. Målt i danske kroner steg omsætningen 6% til 10.942 mio. kr.

·       I forretningsområderne blev den organiske vækst henholdsvis 9% i Stomi, 5% i Kontinens, 8% i Urologi og 7% i Hud- og Sårpleje.

·       Bruttoresultatet steg 6% til 7.471 mio. kr., og dermed en bruttomargin på 68% mod 68% i samme periode sidste år. I faste valutakurser var bruttomarginen 69% mod 68% i samme periode sidste år.

·       Driftsresultatet (EBIT) steg 8% og udgjorde 3.562 mio. kr. Overskudsgraden (EBIT-marginen) blev 33% mod 32% i samme periode sidste år. I faste valutakurser var overskudsgraden ligeledes 33% mod 32% i samme periode sidste år.

·       Periodens resultat steg 17% til 2.719 mio. kr. Indtjeningen pr. aktie (EPS), udvandet, steg tilsvarende med 17% til 12,78 kr.

·       De frie pengestrømme var 1.643 mio. kr., hvilket var 307 mio. kr. mindre end samme periode sidste år, og dermed et fald på 16%.

·       Afkastet af den investerede kapital (ROIC) efter skat før særlige poster blev 46% og dermed på niveau med samme periode sidste år.

 

Finansielle forventninger for 2015/16

 

·       Der forventes fortsat en organisk omsætningsvækst på 7-8% i faste valutakurser og nu omkring 6% i danske kroner mod tidligere 6-7%.

·       Der forventes fortsat en EBIT-margin på 33-34% i faste valutakurser og fortsat omkring 33% i danske kroner.

·       Anlægsinvesteringer forventes fortsat at udgøre 600-700 mio. kr.

·       Den effektive skattesats forventes fortsat at blive omkring 23%.


Pièces jointes

9M_201516 Regnskabsmeddelelse.pdf