Selskabsmeddelelse nr. 1/2017 - Regnskabsmeddelelse, Q1 2016/17


Hovedpunkter

·       Den organiske omsætningsvækst blev 6%. Målt i danske kroner steg omsætningen 3% til 3.755 mio. kr.

·       I forretningsområderne blev den organiske vækst henholdsvis 6% i Stomi, 5% i Kontinens, 8% i Urologi og 5% i Hud- og Sårpleje.

·       Væksten i USA i den kroniske forretning var som forventet negativt påvirket af lagerreduktioner hos større distributører og lagerniveauet er nu normaliseret.

·       De sydkoreanske sundhedsmyndigheder har fra 1. januar 2017 forbedret tilskudsordningerne for intermitterende katetre og dette vil omfatte omkring 25.000 sydkoreanere.

·       Coloplasts køb af den amerikanske distributør Comfort Medical blev godkendt i slutningen af december til en værdi af 1,1 mia. kr.

·       Det vurderes at der på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen er indgået forlig i mere end 95% af antallet af sager i USA omhandlende produktansvar vedrørende brug af transvaginale net til behandling af nedsunket underliv og stressurininkontinens.

·       Driftsresultatet (EBIT) steg 3% målt i danske kroner og 8% i faste valutakurser, og udgjorde 1.226 mio. kr. Overskudsgraden (EBIT-marginen) i faste valutakurser blev 33% mod 32% sidste år. Målt i danske kroner var overskudsgraden 33%, hvilket svarer til driftsresultatet i samme periode sidste år.

·       Periodens resultat steg 15% til 946 mio. kr. Indtjeningen pr. aktie (EPS), udvandet, steg tilsvarende med 15% til 4,46 kr.

·       De frie pengestrømme var minus 833 mio. kr., hvilket var 1.664 mio. kr. mindre end samme periode sidste år. Korrigeret for udbetalinger i forbindelse med sager vedrørende brug af transvaginale net samt købet af Comfort Medical blev de frie pengestrømme 1.439 mio. kr. mod 1.284 mio. kr. sidste år.

·       Anden del af aktietilbagekøbsprogrammet på totalt 1 mia. kr. frem til udgangen af regnskabsåret 2016/17 forventes iværksat i andet kvartal 2016/17.

   Finansielle forventninger for 2016/17

·       Der forventes en organisk omsætningsvækst på 7-8% i faste valutakurser og 7-8% i danske kroner.

·       Der forventes en EBIT-margin på 33-34% i faste valutakurser og omkring 33% i danske kroner.

·       Anlægsinvesteringer forventes at udgøre omkring 700 mio. kr.

·       Den effektive skatteprocent forventes at blive omkring 23.


Pièces jointes

01_2017_Q1_201617 Regnskabsmeddelelse_DK.pdf