Coloplast overtager SAS Lilial
Coloplast har i dag meddelt, at selskabet har indgået en endelig aftale om at overtage SAS Lilial (Lilial) for et kontant beløb på EUR 35,5 mio., svarende til ca. 264 mio. danske kr. på kontant og gældfri basis. Transaktionen er underlagt sædvanlige betingelser for gennemførelse og forventes gennemført inden udgangen af 2017. Lilial er en privatejet, fransk direct-to-consumer distributør af medicinsk udstyr til privatbruger med landsdækkende distribution af katetre og stomiprodukter grundlagt i 2003. Lilial stiller produkter til rådighed for brugere fra et antal forskellige producenter heriblandt Coloplast. Selskabet har ca. 80 ansatte og forventes at levere en omsætning på omkring EUR 33 mio. eller omkring 246 mio. danske kr. for regnskabsåret 2017. Overtagelsen udgør endnu et element i Coloplasts overordnede ambition om at bringe innovative produkter og services til markedet samt at sikre adgang til innovative produkter for vores brugere. Ydermere styrker dette køb Coloplasts position og produkt- og service udbud i Frankrig samt åbner for yderligere adgang til betalere. Coloplast forventer at fortsætte samarbejdet med sundhedspersonale og distributionspartnere gennem de forskellige brugerprogrammer med henblik på at forbedre den overordnede brugeroplevelse. Transaktionen forventes at bidrage til Coloplasts fremtidige langsigtede vækstambitioner. Overtagelsen vil, hvis gennemført, resultere i en justeret finansiel forventning for regnskabsåret 2017/18:
Den langsigtede forventning for LEAD20 strategiperioden indtil 2019/20 på 7-9% organisk omsætningsvækst årligt og en EBIT-margin på mere end 30% i faste valutakurser fastholdes uændret.
For yderligere oplysninger om Lilial henvises til www.lilial.fr.
Se vedlagte PDF |