Suspension fra handel af SKIIA, SKAGEN Insight A (ISIN: NO0010801558)


  1. Baggrund

SKAGEN AS (SKAGEN) forvalter aktiefonden SKAGEN Insight A.

Den 13. december 2019 besluttede SKAGENs bestyrelse at afvikle SKAGEN Insight A. Den 23. januar 2020 godkendte Finanstilsynet vores ansøgning om at afvikle fonden.

Denne meddelsle redegør for investors rettigheder og muligheder i forbindelse med afviklingen af SKAGEN Insight A.

  1. Begrundelse for afviklingen

SKAGEN Insight A blev lanceret i september 2017 og investerer i en portefølje bestående af selskaber over hele verden, der er eksponeret for aktivistkampagner. Ideen bag strategien er god, men SKAGEN Insight er ikke lykkedes med at tiltrække tilstrækkelig forvaltningskapital. Det smalle mandat har vist sig vanskeligt at sælge, og udsigten til, at fonden opnår større volumen, er ikke god nok. Ligeledes vil det blive en udfordring at indhente fondens underperformance i den nærmeste fremtiden. SKAGEN mener derfor, at det på længere sigt er i investorernes bedste interesse af lukke fonden. 

  1. Konsekvenser for investorerne

SKAGEN er juridisk forpligtet til at suspendere al handel i SKAGEN Insight A så snart Finanstilsynet har godkendt afviklingen af fonden. NASDAQ har godkendt vores anmodning om suspension, og al handel med SKAGEN Insight A er nu suspenderet.

Fondens aktiver vil nu blive realiseret, og der beregnes en slutkurs, som lægges til grund for nettoprovenuet til investorerne. Udbetaling sker ca. 14 dage efter datoen for denne meddelelse og efter ca. 3 uger for investorer, der har deres SKAGEN Insight A andele i et depot hos en bank, der bruger VP Securities.

For investorer, hvor SKAGEN ikke har et registreret bankkontonummer overføres nettoprovenuet til andele i SKAGEN Focus.

For investorer med SKAGEN Insight A i et VP Securities depot vil nettoprovenuet blive overført til depotets tilknyttede bankkonto.

Vær opmærksom på, at afviklingen af fonden skattemæssigt betragtes som et salg af investeringsbeviser i SKAGEN Insight A, og det provenu der modtages derfor skal indgå som en salgssum når investor opgør sin skattepligtige gevinst eller fradragsberettigede tab for 2020.

Hverken investorerne eller fonden bliver pålagt omkostninger i forbindelse med afviklingen af SKAGEN Insight A.

Afviklingsopgørelsen bliver revideret af en ekstern revisor, der også skal bekræfte at investorerne ikke pålægges omkostninger i forbindelse med afviklingen af fonden. Investorer kan anmode om en kopi af revisorbekræftelsen ved at sende en mail til legal@skagenfondene.no.

Spørgsmål til afviklingen af SKAGEN Insight A kan rettes til vores juridiske afdeling på legal@skagenfondene.no eller vores danske kontor på tlf. +45 70 10 40 01 eller kundeservice@skagenfondene.dk.  

Vennlig hilsen

Søren Risager Rasmussen
Adm. direktør

Stine Melsted
Compliance & Project Advisor