Nilfisk rapporterer resultater for 1. kvartal 2021


Nilfisk, en førende udbyder af professionelt rengøringsudstyr- og services, har i dag offentliggjort finansielle resultater for 1. kvartal 2021.

Højdepunkter for 1. kvartal 2021:

  • Den stærke udvikling i kvartalet er drevet af en positiv og tidligere end forventet forbedring i efterspørgslen i den brandede professionelle forretning og et stærkt salg i højsæsonen for Consumer-forretningen
  • Omsætningen for den samlede forretning udgjorde 237,3 mio. EUR svarende til en organisk vækst på 11,9% mod -10,3% i 1. kvartal 2020
  • Rapporteret vækst i omsætningen for den samlede forretning var 8,3%
  • Den brandede professionelle forretning leverede en organisk vækst på 8,3% med en forventet fremgang på tværs af regioner og en stærk indsats i USA og Sydeuropa. Europe leverede en organisk vækst på 5,5%. I Americas var den organiske vækst 11,2%. I APAC var den organiske vækst 15,5%
  • Consumer-forretningen fortsatte den stærke udvikling fra 2020 med en bedre end forventet højsæson og leverede en organisk vækst på 34,0%. Private Label leverede en organisk vækst på 28,7% drevet af større efterspørgsel fra nøglekunder
  • Bruttomarginen endte på 41,6%, hvilket er under de 42,8%, der blev rapporteret i 1. kvartal 2020, da den positive effekt af øget kapacitetsudnyttelse blev modregnet af usædvanligt høje priser på fragt- og råmaterialer samt negative mix-effekter fra øget omsætning i Consumer-forretningen og Private Label
  • Som et resultat af den øgede omsætning, en disciplineret omkostningsstyring og den omstruktureringsplan, der blev gennemført i 2. og 3. kvartal 2020, steg EBITDA før særlige poster med 12,4 mio. EUR i forhold til 1. kvartal 2020 og udgjorde 36,4 mio. EUR. Dette svarer til en EBITDA margin før særlige poster på 15,3% mod 11,0% i 1. kvartal 2020
  • Frie pengestrømme udgjorde 9,2 mio. EUR mod 2,2 mio. EUR i 1. kvartal 2020, hovedsageligt drevet af en kombination af et højere driftsoverskud, delvist modregnet af øgede investeringer i arbejdskapital på grund af øget aktivitet i forretningen, et lavt niveau af særlige poster og et lavt niveau af anlægsinvesteringer

Finansielle forventninger til 2021

I forbindelse med årsrapporten for 2020 udsendt den 3. marts 2021, offentliggjorde Nilfisk følgende finansielle forventninger for helåret 2021:

  • Forventet organisk vækst for den samlede forretning i intervallet 5% til 10%
  • EBITDA margin før særlige poster i intervallet 12,5% til 14,5%

Som en konsekvens af de nuværende stærke markedsvilkår på vores nøglemarkeder og et større indblik i 2. kvartal, der inkluderer en stærk ordrebog, som især inden for industrisegmentet kan være et resultat af en ophobet efterspørgsel, justerer vi forventningerne for hele året 2021, som beskrevet i vores selskabsmeddelelse 14/2021:

  • Forventet organisk vækst for den samlede forretning i intervallet 8% til 12%
  • EBITDA-margin før særlige poster i intervallet 13% til 15%

Det angivne interval afspejler de bedre end forventede resultater for forretningen, men også en fortsat usikkerhed i forbindelse med udviklingen af ​​COVID-19-pandemien og begrænsninger i forsyningskæden, herunder pres på fragt- og råmaterialepriser. 

Bestyrelsesformandens kommentar

Bestyrelsesformand, Jens Due Olsen, siger:

”Vi er glade for at se en fortsat stigning i markedsaktiviteten igennem hele kvartalet og for at kunne konstatere en bedring i efterspørgslen, der går hurtigere end forventet i kølvandet af pandemien. Vi glæder os især over, at vores nøglemarkeder i USA og Sydeuropa har haft en stærk udvikling i første kvartal af 2021. Alle tal skal naturligvis ses i sammenhæng med et meget usædvanligt og udfordrende år i 2020, men da vi oplever, at de fleste markeder nu har tilpasset sig pandemiens økonomi og markedsvilkår, er vi overbeviste om, at vi er på rette vej.”

"Ikke mindst gik højsæsonen for Consumer-forretningen over alt forventning. Denne forretning er hjulpet på vej af nye forbrugertendenser afledt af pandemien, der frigør mere tid til vedligeholdelse af vores hjem, men hovedsagelig takket være en stor holdindsats med stærkt fokus på salgseksekvering og lancering af nye produkter."

Nøgletal

  1.kvartal 2021 1.kvartal 2020
Omsætning (mio. EUR)
 
237,3 219,1
Organisk vækst

 
11,9% -10,3%
Bruttomargin
 
41,6% 42,8%
EBITDA før særlige poster (mio. EUR) 36,4 24,0
EBITDA margin før særlige poster 15,3% 11,0%
EBIT før særlige poster (mio. EUR)
 
21,4 7,3
EBIT margin før særlige poster
 
9,0% 3,3%

Telekonference

Nilfisk afholder en telekonference i dag kl. 10.00 CET. Link til webcast-præsentationen findes på www.investor.nilfisk.com. Alle materialer er tilgængelige forud for præsentationen.

For at deltage, benyt venligst de følgende numre:

  • DK: +45 7815 0107
  • UK: +44 333 300 9034
  • US: +1 833 249 8405

Link til webcast:  https://streams.eventcdn.net/nilfisk/2021q1/

Denne meddelelse er en oversættelse af den tilsvarende engelske version. I tilfælde af uoverensstemmelse imellem de to meddelelser, er den engelske version gældende.


Kontakt

Investor Relations
Antonio Tapia
Head of Investor Relations
T: +45 2220 1218

Media Relations
Sara Westphal Emborg
Pressechef
T: +45 2222 8577

Vedhæftede filer



Pièces jointes

16 Meddelelse_28052021_Nilfisk rapporterer resultater for 1. kvartal 2021 Nilfisk Interim Report Q1 2021