Referat af ordinær generalforsamling i Jobindex A/S


Den ordinære generalforsamling i Jobindex A/S blev afholdt den 20. maj 2022 i selskabets lokaler, Carl Jacobsens Vej 29-31, 2500 Valby. Alle bestyrelsens forslag blev vedtaget. Ole Timm, Charlotte Theisen, advokat Michael Vilhelm Nielsen og Christian Kurt Nielsen blev genvalgt til bestyrelsen. Deloitte, Statsautoriseret Revionsselskab, blev genvalgt til revisor. 

Direktør Kaare Danielsen aflagde på bestyrelsens vegne beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. 2021 var et år præget af stor vækst på jobmarkedet. I marts 2020 faldt antallet af jobannoncer til det halve fra den ene dag til den anden. Men i marts 2021 da landet blev genåbnet begyndte antallet af jobannoncer at stige kraftigt, og tiden efter Corona-krisen har været præget af mangel på arbejdskraft. Beretningen blev enstemmigt taget til efterretning af generalforsamlingen. 

Regnskabet for 2021 viser et overskud efter skat på 139,467 mio. kr. Bestyrelsen indstillede til generalforsamlingen, at selskabet udbetaler udbytte på 150 kr. pr. aktie svarende til en samlet udbyttebetaling på 135 mio. kr. Generalforsamlingen vedtog enstemmigt og med alle stemmer både regnskabet og forslaget om udbyttebetaling. Aktieudbyttet vil blive udbetalt onsdag den 25. maj, og fra på mandag den 23. maj vil aktien blive handlet uden udbytte. 

Bestyrelsen har til hensigt at uddele medarbejderaktier til hovedparten af medarbejderne i koncernen i juni måned. Aktierne fordeles efter anciennitets- og kvalifikations kriterier som fastsættes af bestyrelsen. Aktierne uddeles til medarbejderne sidst i juni måned og vil kunne sælges med det samme. 

Referat af generalforsamlingen er vedlagt, og hele generalforsamlingen vil på et tidspunkt kunne ses på Jobindex TV via linket: Jobindex.dk/generalforsamling

Yderligere oplysninger

Direktør Kaare Danielsen, telefon 20735010, email kd@jobindex.dk

Certified Adviser Jakob Tolstrup Kristensen, email jakob.tolstrup@cwicf.com


Vedhæftet fil



Pièces jointes

Referat af Generalforsamling 2022