Bestyrelsen i Sparinvest S.A. har på vegne af Værdipapirfonden Sparinvest den 29. juli 2022 besluttet at modtage afdelingerne Nye obligationsmarkeder og Nye obligationsmarkeder Akk. fra Investeringsforeningen Multi Manager Invest.
På ekstraordinær generalforsamling i Investeringsforeningen Multi Manager Invest den 22. august 2022 blev det besluttet at afgive afdelingerne til Værdipapirfonden Sparinvest samt at etablere andelsklasser til afdeling Nye obligationsmarkeder Akk.
Finanstilsynet har af brev den 9. november 2022 givet tilladelse til overflytningen af afdelingerne.
I forbindelse med overflytningen har det været nødvendigt at suspendere handlen i afdelingerne i perioden 07.12.2022 - 14.12.2022, så første handelsdag efter suspensionen vil være 15.12.2022.
Suspension er nødvendig, da afdelingernes aktiver skal flyttes til nye depoter.
Enheder inden overflytningen
ISIN | Afdeling | Shortname | Handling i overflytningen |
DK0060254043 | Nye obligationsmarkeder | MMINO | Overflyttes til Værdipapirfonden Sparinvest. Fortsætter med samme fondskode. |
DK0060254126 | Nye obligationsmarkeder Akk. | MMINOA | Overflyttes til Værdipapirfonden Sparinvest. Udbydes efterfølgende som Nye obligationsmarkeder Akk. – KL A med samme fondskode. |
Enheder efter overflytningen
ISIN | Afdeling | Shortname | Long name instrument |
DK0060254043 | Nye obligationsmarkeder | SPVINO | Sparindex INDEX Nye Obl.mark |
DK0060254126 | Nye obligationsmarkeder Akk. - KL A | SPVINOAKKKLA | Sparindex INDEX NyObma Ak KL A |
Spørgsmål til fondsbørsmeddelelsen kan rettes til filialbestyrer Thomas Valentiner på telefon 36 34 75 00.
Med venlig hilsen
Thomas Valentiner
Filialbestyrer, ID-Sparinvest, Filial af Sparinvest S.A., Luxembourg