Forløb af ordinær generalforsamling 2024


Investeringsforeningen Investin har i dag afholdt ordinær generalforsamling i henhold til tidligere offentliggjort dagsorden.

Ledelsens beretning og årsrapporten for 2023, herunder de i januar 2024 udbetalte udlodninger samt bestyrelsens honorar for 2023 blev godkendt af generalforsamlingen.

Alle de af bestyrelsen stillede forslag blev vedtaget, herunder overflytning af afdeling I&T Nordiske Aktier Large Cap og afdeling I&T Globale Aktier ESG Select samt vedtægtsændringer.

Til bestyrelsen genvalgtes Kim Høibye, Jesper Lau Hansen, Henrik Vincents Johansen samt Tine Roed, og bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Kim Høibye som formand.

Som revisor for foreningen genvalgtes EY Godkendt Revisionspartnerselskab.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Tage Fabrin-Brasted på tlf. 44 55 91 60.

Med venlig hilsen
Investeringsforeningen Investin

Tage Fabrin-Brasted
Direktør