Fusion mellem FLSmidth & Co. A/S og Potagua FLS A/S


Ved gennemførelsen af fusionen vil aktionærerne i Potagua FLS modtage nye aktier i FLSmidth & Co. i bytteforholdet 1:1,2122 ("Ombytningsforholdet"). Herved modtager aktionærerne i Potagua FLS, hvad der svarer til 1,2122 aktier i FLSmidth & Co. for hver aktie i Potagua FLS. FLSmidth & Co. modtager ikke vederlag for sine aktier i Potagua FLS.
 
I det omfang Ombytningsforholdet medfører, at antallet af modtagne nye FLSmidth & Co. aktier, i en aktionærs depot ikke er deleligt med 1, vil der ske nedrunding til det nærmeste hele antal nye FLSmidth & Co. aktier. Aktionærer i Potagua FLS, der som konsekvens heraf er berettiget til en brøkdel af en ny FLSmidth & Co. aktie, vil modtage denne brøkdel som kontanter beregnet ud fra den gennemsnitlige børskurs (kurs alle handler) for FLSmidth & Co. aktien på Københavns Fondsbørs de seneste fem børsdage forud for beslutningen om fusionens endelige gennemførelse, dvs. 25. juli 2006 til 31. juli 2006, som er opgjort til DKK [225] pr. aktie.
 
De nye aktier i FLSmidth & Co. vil blive udstedt i en midlertidig fondskode DK0060043933 via Værdipapircentralen, men uden at der sker en optagelse til notering på Københavns Fondsbørs i den midlertidige fondskode. De nye aktier vil blive overført til den permanente moderfondskode DK0010234467, når fusionen og kapitalforhøjelsen er registreret af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. De nye aktier vil derefter blive optaget til notering på Københavns Fondsbørs i den permanente moderfondskode.
 
Nedenfor vises den forventede tidsplan for gennemførelse af fusionen:
 
Begivenhed
Forventet dato
Sidste noteringsdag for aktier i Potagua FLS
2. august 2006
Ombytning af aktier i Potagua FLS til nye aktier i FLSmidth
& Co. i midlertidig fondskode DK0060043933 i
Værdipapircentralen ("VP") efter daglig opdatering
7.august 2006
Nye FLSmidth & Co. aktier registreres i
Erhvervs & Selskabsstyrelsen
8. august 2006
Nye FLSmidth & Co. aktier optages til notering på Københavns
Fondsbørs i den permanente moderfondskode DK0010234467
10. august 2006
Midlertidig fondskode sammenlægges med moderfondskode i
FLSmidth & Co. i VP
14. august 2006
 
SKAT har ved brev af 8. maj 2006 bekræftet, at tilladelsen til skattefri aktieombytning af 9. marts 2006 indhentet til brug for det offentlige aktieombytningstilbud fremsat den 16. marts 2006 gælder for alle aktieombytninger, der gennemføres indtil udgangen af 2006. Tilladelsen til skattefri aktieombytning gælder således ligeledes for aktieombytninger, der finder sted som led i den skattepligtige fusion. Aktionærerne i Potagua FLS kan vælge at gennemføre aktieombytningen som en skattepligtig transaktion.
 
                                                                           
                                                                          # # #
 
Eventuelle henvendelser om denne meddelelse bedes rettet til bestyrelsesformand Jørgen Worning, telefon 36 18 18 00.
 
Med venlig hilsen
Torben Seemann Hansen     
Koncernkommunikationsafd.
GlobeNewswire

Recommended Reading