AIM-meddelelse fra Europe Vision Plc vedrørende Letsbuyit PLC


Den 14. marts 2007 offentliggjorde Europe Vision Plc, (i hvilket selskab Live
Networks Holding A/S ejer 34.611.750, svarende til 25,5 % af aktiekapitalen),
en AIM-meddelelse. Europe Vision Plc har således oplyst, at Letsbuyit PLC har
udpeget Europe Vision Plc som rådgiver til at bistå i forbindelse med Letsbuyit
PLCs omstrukturering og plan for relancering. 

Letsbuyit er en indkøbsportal, hvor kunder kan købe forbrugsvarer og
sammenligne priser hen over markedspladsen. 

Europe Vision Plc vil udarbejde og producere tv- og internet-reklamer på tre
sprog for at promovere den problemramte portal, som engang kunne prale af en
omsætning på mere end € 11 milliarder. Europe Vision Plc vil også bistå
Letsbuyits management med rådgivning og assistance i forbindelse med
omarbejdelse og omstrukturering af forretningen og, hvis denne viser sig
succesrig, bistå med forhandling af en refinansieringspakke. 

Europe Vision Plc vil modtage et honorar på € 400.000 + en procentandel baseret
på eventuelle forhøjelser i grundlaget for abonnementer og på det beløb, der
matte blive opnået i kapital til refinansiering af Letsbuyit. 

Konsekvenser for LNH

Ved sin fondsbørsmeddelelse af 14. marts 2007 meddelte LNH, at Europe Vision
Plc havde tilbudt LNH muligheden for at investere i visse af Europe Vision Plcs
forretningsmuligheder. En af disse forretningsmuligheder kan omfatte Letsbuyit
PLC. LNHs storaktionær, Tritel Investments Inc., har erhvervet 80 % af
Letsbuyit PLC og har over for LNH tilkendegivet en interesse i på sigt at
indskyde denne aktiepost i LNH mod udstedelse af nye aktier i LNH. 

LNH, Tritel Investments Inc. og Europe Vision Plc har endnu ikke forhandlet
omfanget af LNHs mulighed for at overtage den forretningsmulighed, der
præsenteres ved aftalerne om Letsbuyit PLC, eller vilkårene for en sådan
overtagelse. LNH forventer desuden, at en erhvervelse af Letsbuyit PLC kun kan
være relevant for LNH efter en succesfuld relancering af portalen, og LNH
forventer dermed, at en erhvervelse af selskabet kun vil være relevant på langt
sigt. 

Meddelelsen fra Europe Vision Plc har ikke fået bestyrelsen for LNH til at
ændre sin opfattelse af det realistiske nettoprovenu i forbindelse med LNHs
salg af sine aktier i Europe Vision Plc. 


Spørgsmål kan rettes til adm. direktør Castro Khatib på telefon 0046 8 545
00140. 

Live Networks Holding A/S

Attachments

6117-51-17 fm 16-3-07.doc