Offentliggørelse af referat fra generalforsamling afholdt dags dato i Investeringsforeningen Sparindex


OMX Københavns Fondsbørs A/S 
Udstederrelationer
Nicolai Plads 6,
1107  København K


19. marts 2007

Fondsbørsmeddelelse - Investeringsforeningen Sparindex 

Den 19. marts 2007 afholdtes ordinær generalforsamling i ovennævnte
Investeringsforening. 

For generalforsamlingen var i henhold til vedtægterne fastsat følgende
dagsorden: 

1.	Valg af dirigent.
2.	Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår.
3.	Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse og eventuelt forslag til
anvendelse af provenu ved formuerealisation. 
4.	Forslag fremsat af medlemmer eller bestyrelsen.
5.	Valg af medlemmer til bestyrelsen.
6.	Valg af revisorer.
7.	Eventuelt. 

---oo0oo---

Valg af dirigent.

Som dirigent blev valgt Direktør Peter Møller Lassen.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt i overensstemmelse
med bestemmelserne 
i Investeringsforeningens vedtægter og kunne på denne baggrund med
forsamlingens tilslutning erklære generalforsamlingen for lovligt indvarslet. 

Årsrapporter. 

Generalforsamlingen godkendte årsrapporterne og traf beslutning i
overensstemmelse med bestyrelsens forslag om udbytte som angivet i rapporterne. 

 
Forslag fremsat af bestyrelsen.

Bestyrelsen stillede forslag om: 

- at ændre vedtægternes § 1 stk. 2, således at foreningens hjemsted bliver
Randers. 

- at ændre ordlyden af vedtægternes § 2 stk. 2, således at det fremover ville
være muligt at oprette indeksbaserede afdelinger under foreningen, der baserer
sig på et obligationsindeks. 

- at ændre vedtægternes § 6 vedrørende samtlige afdelinger, hvor der i dag er
angivet en kvantitativ investeringsmæssig ramme for antal aktier i afdelingerne
således, at den kvantitative begrænsning ophæves i alle afdelinger. 

- at ændre vedtægternes § 13 stk. 2, så generalforsamlingen fremover kan
afholdes i Storkøbenhavns området, Randers eller Vejle. 

	- at ændre vedtægternes § 18 stk. 2, så der fremover kan vælges en næstformand
til foreningens 	bestyrelse. 

- at ændre vedtægternes § 20 stk. 1, således at og næstformanden, udover
formanden, kan tegne foreningen i forening med et yderligere medlem eller i
forening med investeringsforvaltningsselskabet. 

Forslagene fra bestyrelsen vedrørende Investeringsforeningen Sparinvest blev
enstemmigt vedtaget. Men da der på generalforsamlingen, ikke var den fornødne
medlemskapital til stede til at vedtage forslagene endeligt, skal der indkaldes
til en ekstraordinær generalforsamling, hvortil der snarest vil blive indkaldt. 

Valg til bestyrelsen.

Ved valg af bestyrelse blev Flemming Skov Jensen genvalgt. 


Valg af revisorer.

Ved valg af revisor blev Ernst & Young Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
genvalgt. 

---oo0oo---

Henvendelser vedrørende nærværende fondsbørsmeddelelse kan rettes til direktør
Peter Møller Lassen. 

Med venlig hilsen
ID-Sparinvest A/S

 
Peter Møller Lassen, direktør

Attachments

sparindex_gnf2007_20070319.pdf