TEGNINGSPROSPEKT for Investeringsforeningen Sparinvest Globale Vækstmarkeder, Afdeling 2, Sparinvest Nye Obligationsmarkeder . Ansvar for prospektet Vi erklærer herved, at oplysningerne i prospektet os bekendt er rigtige, og at prospektet os bekendt ikke er behæftet med undladelser, der vil kunne forvanske det billede, som prospektet skal give, herunder at alle relevante oplysninger i bestyrelsesprotokoller, revisionsprotokoller og andre interne dokumenter er medtaget i prospektet. Vi erklærer endvidere, at prospektet os bekendt indeholder enhver væsentlig oplysning, som kan have betydning for foreningens potentielle medlemmer. Taastrup, den 22. marts 2007. Bestyrelsen for Investeringsforeningen Sparinvest Globale Vækstmarkeder Fondskode DK001603078-6 Registreringsnr. i Finanstilsynet Reg.nr. 11103. CVR nr. CVR nr. 20691670 SE-nr. SE-nr. 21988774 Betaling Betaling for de tegnede investeringsforeningsandele erlægges mod registrering i Værdipapircentralen. Samtlige de med registrering i Værdipapircentralen forbundne omkostninger afholdes af afdelingen. Foreningens stiftelse og dato for prospektets offentliggørelse Investeringsforeningen Sparinvest Globale Vækstmarkeder er stiftet den 15. januar 1998 og har hjemsted i Tjele kommune. Foreningen er opdelt i afdelinger. Afdelingen er stiftet oktober 1999. Tegningsprospektet for afdelingen er offentliggjort den 23. marts 2007. Foreningens vedtægter udgør en bestanddel af dette prospekt. Foreningens formål Foreningens formål er, fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i værdipapirer i overensstemmelse med afsnit IX i Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og på forlangende af en deltager, at indløse deltagerens andel af formuen med midler, der hidrører fra denne. Bestyrelsens kompetence Enhver oplysning i nærværende prospekt, herunder om investeringsstrategi og risikoprofil, kan inden for lovgivningens og vedtægternes rammer ændres efter bestyrelsens beslutning. Afdelingens investeringspolitik Afdelingen omfatter investering i udenlandske obligationer med en placering og en fordeling, der til enhver tid svarer til den placering og fordeling, der indgår i det løbende offentliggjorte obligationsindeks under navnet ”JP Morgan EMBI Global Diversified” eller i tilfælde af ophør hermed, et så vidt muligt tilsvarende indeks over nye obligationsmarkeder. Investeringsstrategien er ændret til ovennævnte på ekstraordinær generalforsamling den 2. juni 2005. Forud for ændringen investerede afdelingen i udenlandske obligationer med benchmark: 70% JP Morgan EMBI Global Diversified og 30% JP Morgan ELMI. De historiske afkast afspejler således ikke den fremtidige strategi. Afdelingen kan endvidere indskyde midler i et kreditinstitut, jfr. Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 88 stk. 1. Afdelingen kan benytte sig af finansielle instrumenter på dækket basis i henhold til bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter. Investeringsmål Afdelingen investerer i udenlandske statsobligationer udstedt af vækstlande som defineret og kategoriseret af Verdensbanken. Formålet med investeringsstrategien er at skabe en afkast- og risikoprofil som i høj grad afspejler afdelingens benchmark. En aktiv stillingtagen til de enkelte regioners og landes fremtidige udvikling og potentiale skal bidrage positivt til den relative udvikling i forhold til markedet generelt. Periodevis justering og revidering af den aktive allokering vil sikre at fokus fastholdes på afdelingens benchmark som grundstammen i investeringsstrategien. Afvigelser fra den strategiske allokering baseres udelukkende på grundige og tilbundsgående analyser og sker altid ud fra et langsigtet perspektiv. Investeringsuniverset udgøres af afdelingens benchmark og placering kan udelukkende foregå i obligationsserier som enten indgår i benchmark eller på andre måder er relateret til benchmark. Benchmark overvåges og vedligeholdes af et eksternt og anerkendt finanshus, som derved sikrer at afdelingens investeringsunivers til enhver tid overholder en lang række krav omkring rating, likviditet osv. Afdelingen kan endvidere indskyde midler i et kreditinstitut, jfr. Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 88 stk. 1. Valutarisiko bliver - i al væsentlighed - afdækket. Det typiske medlem, som afdelingen henvender sig til er private kunder og institutionelle investorer. Afdelingen er bevisudstedende. Afdelingen er udloddende. Afdelingen er noteret på OMX Københavns Fondsbørs. Benchmark Afdelingens benchmark er defineret ved J.P. Morgans EMBI Global Diversified. Yderligere information vil kunne findes på www.sparinvest.dk Finansielle instrumenter Afdelingen kan benytte sig af finansielle instrumenter på dækket basis i henhold til bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter. Rådgivere Der er indgået investeringsrådgivningsaftale med: Sparinvest Fondsmæglerselskab A/S Kingosvej 1 2630 Taastrup Sparinvest Fondsmæglerselskabs hovedvirksomhed er investeringsrådgivning til investeringsforeninger samt portfoliomanagement til pengeinstitutter. Sparinvest Fondsmæglerselskab A/S er koncernforbundet med afdelingens investeringsforvaltningsselskab ID-Sparinvest A/S. I henhold til den mellem afdelingen og Sparinvest Fondsmæglerselskab A/S indgåede rådgivningsaftale skal Sparinvest Fondsmæglerselskab A/S yde afdelingen investeringsrådgivning og vejledning med hensyn til afdelingens investeringspolitik. Rådgivning og vejledning skal vedrøre afdelingens investeringsobjekter og skal respektere afdelingens investeringspolitik, risikoprofil, investeringsformål og de af afdelingen fastsatte investeringsrestriktioner. Vederlag for investeringsrådgivningen udgør 0,30% p.a., målt på afdelingens gennemsnitlige formue og betales månedsvis bagud. Rådgivningsaftalen kan af rådgiver opsiges med tre måneders varsel til den 1. i en måned. Foreningen kan dog opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis det er i foreningens interesse, jf. lov om finansiel virksomhed § 104, stk. 2. Vederlaget for investeringsrådgivningen udgør en del af den opkrævningsprocent og det beløb, som er angivet under afsnittet ”Vederlag til investeringsforvaltningsselskab”. Markedsføringsaftale Foreningen har indgået aftale om markedsføring af foreningens andele med Sparinvest Holding A/S. Ifølge aftalen varetager Sparinvest Holding A/S visse markedsføringsopgaver herunder annoncering, brochurer og designopgaver. Sparinvest Holding A/S varetager endvidere opgaver af uddannelsesmæssig og juridisk karakter. I forhold til markedsføring medvirker Sparinvest Holding A/S i denne forbindelse til fremme af salg og profilering af foreningen, som primært sker via samarbejde med pengeinstitutter, der har indgået aftale med ID-Sparinvest A/S om formidling af investeringsbeviser. Sparinvest Holding A/S modtager herfor et samlet vederlag i henhold til aftalen for alle foreninger, der administreres af ID-Sparinvest A/S. Det samlede vederlag for alle foreninger udregnes som 0,06% af den gennemsnitlige formue i foreningerne. Aftalen kan af Sparinvest Holding A/S opsiges med tre måneders varsel og af foreningen med øjeblikkeligt varsel. Skatte- og afgiftsregler Som udbytteudloddende skal afdelingen ikke betale skat, men afdelingen er forpligtet til at udlodde udbytte i henhold til reglerne i vedtægternes § 25. I udlodningen indgår, efter fradrag af administrationsomkostninger, de i regnskabsåret indtjente renter og udbytter, realiserede og urealiserede kursgevinster. Udlodningen opfylder de i Ligningslovens § 16 C anførte krav til minimumsudlodning. Andelsstørrelse Investeringsforeningsandele udstedes gennem Værdipapircentralen i stk. à kr. 100 eller multipla heraf. Der er ingen minimumstegning. Formue Investeringsforeningens samlede formue var pr. 31. december 2005 på t.kr. 1.387.558. Afdelingens formue var pr. 31. december 2005 på t.kr. 1.387.558. Udbytte Afdelingen er udbytteudloddende, idet nettooverskuddet, opgjort efter ovenfor anførte regler, udbetales til indehaverne af investeringsforeningsandelene efter vedtagelse på den årlige, ordinære generalforsamling. I perioden fra primo januar og indtil den ordinære generalforsamling udstedes der andele uden ret til udbytte for det foregående regnskabsår, jf. vedtægternes § 25 stk. 4, og § 11. For de seneste 5 regnskabsår er der pr. andel á kr. 100,00 udbetalt følgende udbytter: 2001: 14,50 kr., svarende til 14,50% 2002: 6,75 kr., svarende til 6,75% 2003: 6,50 kr., svarende til 6,50% 2004: 10,50 kr., svarende til 10,50% 2005: 0,00 kr., svarende til 0,00% Seneste 5 års performance De seneste 5 års performance for benchmark ser ud som følger: 2001: 9,46% 2002: 9,50% 2003: 16,77% 2004: 9,30% 2005: 10,95% Afdelingens performance i samme periode ser ud som følger: 2001: 16,00% 2002: 8,41% 2003: 12,18% 2004: 5,21% 2005: 7,86% Investeringsstrategien er ændret til ovennævnte på ekstraordinær generalforsamling den 2. juni 2005. Forud for ændringen investerede afdelingen i udenlandske obligationer med benchmark: 70% JP Morgan EMBI Global Diversified og 30% JP Morgan ELMI. De historiske afkast afspejler således ikke den fremtidige strategi. Afdelingens risici Volatilitet (5 år) 5,08% Sharpe Ratio (5 år) 1,27 Der optræder risiko på landeniveau. Risikoen følges tæt, idet denne i sagens natur er større for vækstlande end for statsobligationer fra mere veletablerede økonomier. Valutarisikoen er - i al væsentlighed - afdækket mod DKK (afdelingens basisvaluta). Landerisikoen er primært relateret til politiske og regulatoriske forhold, som har betydning for landets fremtidige evne til at imødekomme deres gældsforpligtelser. Afdelingens hidtidige resultat For de nedenfor anførte regnskabsår kan afdelingens resultat pr. investeringsforeningsandel á kr. 100,00 opgøres som følger: 2001: kr. 12,78 2002: kr. 7,52 2003: kr. 10,33 2004: kr. 5,42 2005: kr. 7,44 De ovenfor anførte resultater pr. andel á kr. 100,00 er alene udtryk for afdelingens hidtidige resultater, og der kan således ikke på baggrund af disse hidtidige resultater drages slutninger om det kommende resultat for 2006. Opbevaring af investeringsforeningsandele Det er gratis at få andele opbevaret i depot hos depotselskabet eller andre danske pengeinstitutter. Dog betales almindelige VP-gebyrer. Tegning Løbende emission Investeringsforeningsandelene udbydes i løbende emission til indre værdi og med kutymemæssige handelsomkostninger. Emissionsprisen beregnes til enhver tid som afdelingens formue divideret med den nominelle værdi af de tegnede andele, hvortil lægges et beløb til dækning af udgifter ved køb af værdipapirer og nødvendige omkostninger ved udstedelsen af investeringsforeningsandele, hvilket beløb maximalt udgør 0,45% af indre værdi, fordelt på følgende poster: Handelsomkostninger: 0,45% Markedsføringsomkostninger m.v.,inkl. offentlige afgifter: 0,00% Herudover ydes en tegningsprovision på op til 1,00% af kursværdien til de pengeinstitutter, der har underskrevet en samarbejdsaftale med ID-Sparinvest A/S. Tegningsprovisionen betales via market maker ordningen. Der er ikke maksimum for, hvor mange investeringsforeningsandele, der må udstedes i afdelingen. Tegningssted Danske Andelskassers Bank A/S Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telf. 87 99 30 00 Fax. 87 99 30 99 Samtlige Andelskasser i Sammenslutningen Danske Andelskasser kan ekspedere en tegning. Bestillinger kan desuden foregå gennem alle øvrige pengeinstitutter og børsmæglerselskaber. Investeringsforeningsandelenes rettigheder Notering på navn Investeringsforeningsandele udstedes til ihændehaver i værdipapircentralen, men kan noteres på navn i foreningens bøger. Navnenotering finder sted gennem indehaverens kontoførende institut. Aktiebogsfører er foreningens administrationsselskab ID-Sparinvest A/S. Aktieudstedende institut Danske Andels kassers Bank A/S Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Medlemmernes stemmeret Afdelingens medlemmer har én stemme for hver kr. 100 pålydende investeringsforeningsandel. Stemmeret kan kun udøves for de andele, som mindst 14 dage forud for generalforsamlingen er noteret på vedkommende medlems navn i foreningens bøger. Ethvert medlem har ret til at møde ved fuldmægtig. Fuldmagten, der skal fremlægges, skal være skriftlig og dateret, og kan ikke gives for længere tid end et år. Ingen ejer af investeringsforeningsandele kan, for sit eget vedkommende og i henhold til fuldmagt, afgive stemme for mere end 2% af det samlede pålydende af de til enhver tid cirkulerende investeringsforeningsandele for den afdeling, afstemningen vedrører, eller 2% af det samlede pålydende i alle afdelinger ved afstemninger om foreningens fælles anliggender. Ingen investeringsforeningsandele har særlige rettigheder. Indløsning og omsættelighed Investeringsforeningsandelene er frit omsættelige og negotiable. Intet medlem er pligtigt til at lade sine investeringsforeningsandele indløse helt eller delvist. Foreningen er pligtig til at indløse investeringsforeningsandele, hvis et medlem ønsker det. Indløsningsprisen fastsættes til den indre værdi, opgjort på indløsningstidspunktet efter samme princip som anvendes i årsregnskabet, med fradrag af et beløb til dækning af udgifter ved salg af finansielle instrumenter og til nødvendige omkostninger ved indløsningen. Indløsningsprisen skønnes at udgøre 0,60% af dagskursen. Såfremt investeringsforeningsandele, tegnet i perioden primo januar og indtil den ordinære generalforsamling uden ret til udbytte for det foregående regnskabsår, indløses samme år inden den ordinære generalforsamling, fradrages det beregnede og reviderede udbytte ved beregningen af andelenes indre værdi og indløsningsprisen. Foreningen kan i særlige tilfælde forlange, at indløsningsprisen fastsættes efter, at foreningen har realiseret de til indløsningen af andelene nødvendige aktiver. Såfremt foreningen udsætter indløsningen, skal foreningen drage omsorg for senest otte dage efter udsættelsen at give meddelelse herom til Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i andre medlemslande i Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, og hvor foreningen markedsfører sine andele. Flytning fra en afdeling til en anden afdeling Såfremt medlemmet på et givent tidspunkt måtte ønske at flytte sin investering fra afdelingen til en anden investeringsforening eller afdeling, kan dette ske ved, at medlemmet giver meddelelse om, at investeringsforeningsandelene ønskes indløst. Der er, som det fremgår under punktet indløsning og omsættelighed, jfr. ovenfor, omkostninger forbundet med en sådan indløsning, idet der fra indløsningsprisen fratrækkes udgifter ved salg af finansielle instrumenter og nødvendige omkostninger i forbindelse med indløsningen. Medlemmets erhvervelse af andele i en ny investeringsforening/specialforening eller ny afdeling sker på de for den pågældende investeringsforening/ specialforening eller afdeling gældende regler for løbende emission. Erhvervelse af andele er ligeledes forbundet med omkostninger, idet emissionsprisen tillægges et beløb til dækning af udgifter ved køb af finansielle instrumenter og til nødvendige omkostninger ved emissionen. Beslutning om opløsning af afdelingen Generalforsamlingen kan beslutte at opløse afdelingen, såfremt mindst halvdelen af formuen er repræsenteret på generalforsamlingen, og såfremt beslutningen vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Er halvdelen af formuen ikke repræsenteret på generalforsamlingen, men stemmer 2/3 af de afgivne stemmer for forslaget, kan forslaget vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes med mindst tre ugers varsel. På den ekstraordinære generalforsamling kan forslaget vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer uden hensyn til, hvor stor en del af formuen, der er repræsenteret. Fuldmagter til at møde på den første generalforsamling skal, hvis de ikke udtrykkeligt tilbagekaldes, anses for gyldige også med hensyn til den efterfølgende generalforsamling. Oplysning om indre værdi Afdelingens andele vil fremgå af OMX Københavns Fondsbørs officielle kursliste. Kursen vil endvidere dagligt blive offentliggjort i udvalgte dagblade. Kursen vil fremgå af listen over noterede investeringsforeninger. Oplysning om emissions- og indløsningspris kan fås ved henvendelse til investeringsforeningens investeringsforvaltningsselskab, ID-Sparinvest A/S. Værdipapircentralen Værdipapircentralens kontoudskrift tjener som dokumentation for medlemmets andel af den nominelle værdi af de tegnede foreningsandele i afdelingen. Ledelse og administration Investeringsforvaltningsselskab ID-Sparinvest A/S Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 36 34 75 00 Telefax 87 99 31 99 Direktion i investeringsforvaltningsselskabet Direktør Peter Møller Lassen 8900 Randers Bestyrelse -------------------------------------------------------------------------------- | Formand | Advokat | | Professor, cand. | Jørgen Kjældgaard | | jur. | 2970 | | Ole Jul Bjørn | Hørsholm | | 6541 | Ansættelsesadresse | | Bevtoft | Advokatfirmaet | | Ansættelsesadresse | M | | KP | azanti-Andersen Korsø Jensen & Partnere | | MG | St. | | Borups Allé 177 | Kongensgade 69 | | 2000 | 1264 København K | | Frederiksberg | Professor, | | Gårdejer, | dr.jur. | | cand.polit. | Linda Nielsen | | Verner | 2930 | | Puggaard | Klampenborg | | 6818 | Ansættelsesadresse | | Årre | Københavns | | Ansættelsesadresse | Universitet | | (Egen | Nørregade 10 | | gård) | 1017 København | | Slebsagervej 5, | K | | Jyllerup | Købmand, cand.merc. | | 6818 | Niels Fog | | Årre | 4760 | | Direktør | Vordingborg | | Flemming Skov | Ansættelsesadresse | | Jensen | Fog Fødevarer | | 3000 | A/S | | Helsingør | Jernbanevej 7 | | Ansættelsesadresse | 4720 Præstø | | Lønmodtagernes | | | Dyrtidsfond | | | Vendersgade 28, | | | 1. sal | | | 1363 København K | | | Direktør | | | Holger Dock | | | Østbanegade 135 | | | 2100 København Ø | | -------------------------------------------------------------------------------- Depotselskab Danske Andelskassers Bank A/S Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telf. 87 99 30 00 Fax. 87 99 30 99 I henhold til depotaftalen skal Danske Andelskassers Bank A/S levere følgende ydelser: -------------------------------------------------------------------------------- -------------------------------------------------------------------------------- -------------------------------------------------------------------------------- -------------------------------------------------------------------------------- -------------------------------------------------------------------------------- -------------------------------------------------------------------------------- 1.modtage afdelingens værdipapirer i depot,2.indkræve aktieudbytter, rente af obligationer og indløsning af udtrukne obligationer, 3.ansøge om og indkræve tilbageholdt udbytte- og renteskat fra lande, hvor Danmark har dobbelt beskatningsaftale.4.informere om tilgodehavende udbytte af aktier, 5.varetage funktionerne, som aktieudstedende og kontoførende institut af afdelingens andele overfor Værdipapircentralen. Danske Andelskassers Bank A/S skal endvidere påse, at afdelingens udstedelse og indløsning af medlemsandele foretages i overensstemmelse med reglerne i Lov om Investeringsforeninger og Specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og vedtægterne, at værdipapirer, der sælges på afdelingens vegne kun udleveres mod, at salgssummen (modydelsen) indbetales til depotselskabet, at betaling for værdipapirer, der købes for afdelingens regning kun finder sted mod levering af disse til depotselskabet, at udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til forøgelse af formuen foregår i overensstemmelse med vedtægternes regler herom, at værdiansættelse af afdelingens beholdning af pantebreve sker i overensstemmelse med reglerne herom, at afdelingens køb og salg af værdipapirer sker i overensstemmelse med Lov om Investerings Investeringsforeninger og Specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., § 46 og, at køb og salg af andre værdipapirer, herunder pantebreve, sker til priser, der ikke er mindre fordelagtige end priserne i handel og vandel. For sin funktion som depotbank modtager Danske Andelskassers Bank A/S 0,05% p.a., målt på gennemsnitsformuen pr. måned. Depotaftalen kan af begge parter opsiges med 6 måneders varsel. Vederlaget til depotselskabet udgør en del af den opkrævningsprocent og det beløb, som er angivet under afsnittet ”Vederlag til investeringsforvaltningsselskab”. Prisstillelse af afdelingens investeringsforeningsandele Foreningen har med market maker indgået aftale om, at market maker i bl.a. OMX Københavns Fondsbørs' handelssystemer løbende - med forbehold for særlige situationer - stiller priser i afdelingernes investeringsforeningsandele med det formål at fremme likviditeten ved handel med beviserne. Prisstillelsen skal ske med såvel købs- som salgspriser og på baggrund af aktuelle emissions- og indløsningspriser. For denne ydelse og den dermed forbundne risiko modtager market maker et vederlag på op til 0,060 % af indre værdi. Rådgivningsprovision Foreningen har endvidere indgået aftale med diverse pengeinstitutter samt foreningens depotbank (Danske Andelskassers Bank A/S) om rådgivning og formidling af andele i Sparinvest foreningerne. Efter aftalen markedsfører og formidler pengeinstituttet salg af foreningens andele samt opbevarer investeringsandele, når ejerne ønsker det. Aftalen skal sikre pengeinstituttets kunder et investeringsforeningsprodukt, der tilfredsstiller kundens behov, sikre pengeinstituttet andel i indtjeningen som led i den løbende formuepleje samt sikre foreningen et fundament for kompetent afsætning af foreningens investeringsandele. Pengeinstituttet modtager for disse ydelser en rådgivningsprovision fra foreningen, der opgøres ud fra den gennemsnitlige kursværdi af afdelingens investeringsforeningsandele. Provisionen udgør en del af den opkrævningsprocent og det beløb, som er angivet under afsnittet ”Vederlag til investeringsforvaltningsselskab” nedenfor. Satsen for afdelingen er op til 1,00% p.a. Revisorer Ernst & Young Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Tagensvej 86 2200 København N Statsaut. revisor Carsten Collin Års-/halvårsrapport Afdelingens års- og halvårsrapport samt vedtægter kan rekvireres på foreningens adresser eller hos depotbanken. Regnskabsresultat Foreningens regnskabsmæssige resultat opgøres efter de retningslinier, der er fastsat i Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for investeringsforening og specialforeninger m.v, og regnskabsåret følger kalenderåret. Administrationsomkostninger Afdelingen afholder sine egne omkostninger. Fællesomkostningerne ved foreningens virksomhed i et regnskabsår deles mellem afdelingerne i forhold til deres gennemsnitlige formueværdi i regnskabsåret. Såfremt en afdeling ikke har eksisteret i hele regnskabsåret, bærer den en forholdsmæssig andel af fællesomkostningerne. Ved fællesomkostninger forstås de omkostninger, som ikke kan henføres til de enkelte afdelinger, herunder blandt andet honorar til bestyrelse og direktion eller investeringsforvaltningsselskab. De samlede administrationsomkostninger, herunder omkostninger til bestyrelse, administration, edb, revision, tilsyn, markedsføring og depotselskabet må for afdelingen ikke overstige 1,75% af den højeste formueværdi af afdelingen inden for regnskabsåret. Tidligere års administrationsomkostninger De seneste fem år har afdelingens omkostningsprocent (samlede administrationsomkostninger angivet i procent af gennemsnitsformuen) set ud som følger: 2001: 1,75% 2002: 1,75% 2003: 1,75% 2004: 1,75% 2005: 1,50% Vederlag til investeringsforvaltningsselskab Investeringsforvaltningsselskabet ID-Sparinvest A/S forventes i 2006 at opkræve 1,24% p.a. i afdelingen målt på gennemsnitsformuen pr. måned. Beløbet betales månedsvis forud. Opkrævede administrationsomkostninger i alt i afdelingen udgjorde i 2005 kr. 19.188.000,00. Vederlag til bestyrelse Det samlede vederlag til bestyrelsen i Investeringsforeningen beregnes som et fast beløb, der godkendes af generalforsamlingen. Vederlaget for afdelingen udgjorde i 2005 kr. 93.000,00. Vederlag til depotselskab Vederlag til depotselskabet for afdelingen forventes at udgøre 0,05% p.a. målt på gennemsnitsformuen pr. måned. Beløbet betales månedsvis efter regning. Vederlaget for afdelingen udgjorde i 2005 kr. 768.000,00. Som nævnt tidligere, udgør vederlaget til depotselskabet en del af den opkrævningsprocent og det beløb, som er angivet under afsnittet ”Vederlag til investeringsforvaltningsselskab”. Vederlag til Finanstilsynet Det samlede vederlag til Finanstilsynet betales én gang årligt efter regning. Vederlaget udgjorde i 2005 kr. 32.861,00 for Investeringsforeningen Sparinvest Globale Vækstmarkeder. Vederlaget til Finanstilsynet udgør en del af den opkrævningsprocent og det beløb, som er angivet under afsnittet ”Vederlag til investeringsforvaltningsselskab”. Udbetaling til medlemmerne De af generalforsamlingen vedtagne udlodninger udbetales via indehaverens konto i kontoførende pengeinstitut. Tilbagesalg eller indløsning af andelene kan til enhver tid ske gennem depotselskabet. Oplysning om investeringsforeningen og afdelingen Nærmere oplysninger om investeringsforeningen eller afdelingen kan fås ved henvendelse til investeringsforeningens investeringsforvaltningsselskab, ID-Sparinvest A/S, Baneskellet 1, Hammershøj, 8830 Tjele, telefon 36 34 75 00. Foreningens adresse m.v. Investeringsforeningen Sparinvest Globale Vækstmarkeder Kingosvej 1 2630 Taastrup Telefon 36 34 75 00 Telefax 36 34 75 99 Jyllandskontor: Investeringsforeningen Sparinvest Globale Vækstmarkeder Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 36 34 75 00 Telefax 87 99 31 99 Underskrifter Taastrup, den 22. marts 2007, Bestyrelsen for Investeringsforeningen Sparinvest Globale Vækstmarkeder, Afdeling 2, Sparinvest Nye Obligationsmarkeder -------------------------------------------------------------------------------- | | __________________ | | | | Ole | | | | Jul Bjørn | | | | Formand, | | -------------------------------------------------------------------------------- | __________________ | __________________ | __________________ | | Flemm | Holg | Jørg | | ing Skov Jensen | er Dock | en Kjældgaard | -------------------------------------------------------------------------------- | __________________ | __________________ | __________________ | | Verne | Lind | Niel | | r Puggaard | a Nielsen | s Fog | --------------------------------------------------------------------------------
Opdateret prospekt for Investeringsforeningen Sparinvest, afd. Nye Obligationsmarkeder
| Source: Investeringsforeningen Sparinvest