Peter Hinrup fratræder som adm. direktør for AaB A/S


Adm. direktør for AaB A/S Peter Hinrup fratræder.
 

I umiddelbar forlængelse af en dialog og en evaluering af samarbejdet har AaB's
bestyrelse og adm. direktør Peter Hinrup i fællesskab besluttet, at Peter
Hinrup fratræder som administrerende direktør i selskabet. 
 
Peter Hinrup og selskabet beklager situationen, men har fundet beslutningen
nødvendig af hensyn til begge parters interesser. 
 
Peter Hinrup afvikler i den kommende periode sine opgaver i selskabet, og
fratræder herefter hurtigst muligt. 
 
Direktør og medlem af selskabets direktion økonomidirektør Lars Vadsholt
Jørgensen konstitueres i stillingen som administrerende direktør. 
 
Selskabets bestyrelse igangsætter straks ansættelsesprocedure med henblik på
hurtigst muligt at finde en administrerende direktør, der får til opgave at
fortsætte den positive udvikling og gennemføre den allerede lagte strategi. 
 
Der er ikke yderligere kommentarer fra selskabet eller fra Peter Hinrup.


Med venlig hilsen
Aalborg Boldspilklub A/S


Per Søndergaard Pedersen 	     Peter Hinrup
Bestyrelsesformand		     Adm. direktør

Attachments

microsoft word - brsmed0707hinrup.pdf