Vedr.: Beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte Bestyrelsen i Investeringsselskabet Luxor A/S har d.d. besluttet at udnytte bemyndigelse til udlodning af ekstraordinært udbytte vedtaget på den ordinære generalforsamling den 31. januar 2007. Det er besluttet at udlodde 20% i ekstraordinært udbytte svarende til kr. 20 pr. aktie eller i alt kr. 20 mio. Udbyttekørslen foretages i Værdipapircentralen tirsdag den 10. juli 2007 på grundlag af de behold-ninger, der er registreret på VP-konti ved dagens slutning. Således vil køb med afvikling senest den 10. juli 2007 give ret til udbytte, medens salg med afvikling senest den 10. juli 2007 vil miste retten til udbytte af de solgte aktier. Det betyder, at handler til og med 5. juli 2007 afvikles inkl. udbytte, og handler foretaget fra den 6. juli 2007 afvikles ex. udbytte ved normal 3 dages valør. Udbyttet er til disposition onsdag den 11. juli 2007. Spørgsmål vedrørende nærværende meddelelse kan rettes til direktør Svend Rolf Larsen eller økonomichef Ibbi Kaas.
Beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte
| Source: Investeringsselskabet Luxor A/S