Administrerende direktør for Arkil Holding A/S og Arkil A/S, Per Kjærsgaard, går på pension den 1. oktober 2007, 65 år gammel. Per Kjærsgaard fortsætter som hidtil i bestyrelsen i Arkil Holding A/S og Arkil A/S. Som ny administrerende direktør tiltræder divisionsdirektør Jesper Arkil med virkning fra 1. oktober 2007. Jesper Arkil, 32 år, cand.merc.dat, har været beskæftiget i koncernen siden 2002, og har primært været beskæftiget med opgaver i anlægsdivisionen, heraf de sidste 1 ½ år som divisionsdirektør. Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesformand Niels Arkil, tlf. 73225050. Med venlig hilsen ARKIL HOLDING A/S Niels Arkil Formand for bestyrelsen