Indkaldelse til generalforsamling


Solar A/S afholder ordinær generalforsamling fredag den 11. april 2008 kl.
11.00 på adressen Solar Danmark A/S, Industrivej Vest 43, 6600 Vejen med
følgende dagsorden: 

1. Forelæggelse af revideret årsrapport til godkendelse

2. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den
godkendte årsrapport 

3. Forslag fra bestyrelsen:
3.1. Bestyrelsen anmoder om bemyndigelse til inden for rammerne af
aktieselskabslovens § 48 at erhverve op til i alt 10 pct. af aktiekapitalen som
egne aktier i tiden indtil næste ordinære generalforsamling og til en kurs
svarende til den seneste børskurs +/- 10 pct. 

3.2. Bestyrelsen anmoder om bemyndigelse til at kunne udbetale ekstraordinært
udbytte i henhold til aktieselskabslovens § 109a i perioden indtil næste
ordinære generalforsamling. 

3.3. Det foreslås, at generalforsamlingens dirigent bemyndiges til at anmelde
det på generalforsamlingen vedtagne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt til
at foretage sådanne ændringer i det vedtagne, som Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen måtte betinge for at foretage registrering. 

4. Valg af medlemmer til bestyrelsen

5. Eventuelt


Dagsorden, selskabets Årsrapport 2007 med koncernregnskab og de fuldstændige
forslag henligger fra og med den 26. marts 2008 til eftersyn for aktionærerne
på selskabets kontor i Kolding samt på www.solar.eu. 


Adgangskort
Aktionærer der ønsker at deltage i generalforsamlingen skal bestille
adgangskort via www.solar.eu eller på www.vp.dk/gf eller hos VP Investor
Services på tlf: +45 4358 8866 eller via fax: +45 4358 8867 senest den 8. april
2008 kl. 16.00. 


Aktiekapital, stemmeret og kontoførende pengeinstitut
Selskabets aktiekapital er DKK 728.240.700 fordelt i aktier a DKK 100,00 og
multipla heraf. Af aktiekapitalen er DKK 90.000.000 A-aktier og DKK 638.240.700
B-aktier. A-aktierne har 10 stemmer for hvert aktiebeløb på DKK 100,00, mens
B-aktierne har 1 stemme for hvert aktiebeløb på DKK 100,00. 

Enhver aktionær er berettiget til at deltage i en generalforsamling, når
aktionæren senest 3 dage før dennes afholdelse har løst adgangskort dertil på
selskabets kontor eller på et andet i indkaldelsen angivet sted mod forevisning
af sine aktier, under henvisning til stedfunden navnenotering eller ved anden
dokumentation for sin aktiebesiddelse. 

En aktionær, der har erhvervet aktier ved overdragelse, kan udøve stemmeret for
de pågældende aktier på selskabets generalforsamling under forudsætning af, at
anmeldelse om notering i selskabets aktiebog er modtaget af selskabet senest
dagen før første offentliggørelse i enten Statstidende eller i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens edb-informationssystem af indkaldelse af generalforsamling. 

Aktionærerne udøver de finansielle rettigheder gennem egen depotbank. 


Med venlig hilsen

Solar A/S


Flemming H. Tomdrup

Bilag:
Forslag fra bestyrelsen
Forslag fra Fonden af 20. December

Attachments

fb200822_dk_generalforsamling.pdf