Bestyrelsen for Brøndbyernes IF Fodbold A/S har dags dato færdigbehandlet selskabets årsrapport for 2008 og fremsender hermed årsregnskabsmeddelelse for 2008. Årsrapporten viser et resultat på -18,9 mio. kr. (2007: -24,0 mio. kr.) før skat og en egenkapital på 394,3 mio. kr. (2007: 412,0 mio. kr.). Den trykte årsrapport ventes at foreligge den 12. marts 2009 og kan herefter downloades fra selskabets officielle website, www.brondby.com. Selskabets ordinære generalforsamling afholdes Onsdag den 31. marts 2009 kl. 16:00 på adressen Brøndby Stadion Michael Laudrup Lounge Brøndby Stadion 30 2605 Brøndby