Referat af ordinær generalforsamling



Børsmeddelelse nr. 13.2009, Forløb af ordinær generalforsamling
SmallCap Danmark A/S (CVR nr.  39703416) afholdt mandag d. 20.  april
2009 kl. 14.30 ordinær generalforsamling på Hotel Phoenix Copenhagen,
Bredgade 37, DK-1260 København K.
Dagsorden og de fulde forslag fremgår af børsmeddelelse nr. 10.2009.
Som dirigent valgtes advokat Casper Moltke, Horten, der  konstaterede
at generalforsamlingen var rettidigt varslet og beslutningsdygtig.

Dagsordenspunkt 1, Bestyrelsens beretning  om selskabets forhold  det
forløbne år
Bestyrelsesformand  Jan  O.  Frøshaug  gennemgik  årets  udvikling  i
hovedtræk, herunder selskabets resultat for 2008, en sammenligning af
selskabets afkast og udviklingen i benchmark samt forventningerne til
2009. Bestyrelsesformanden  orienterede  også  om  udviklingen  i  1.
kvartal 2009 og oplyste kvartalets resultat og afkast i hovedtal.

Formanden motiverede  kort  bestyrelsens  forslag  til  udlodning  af
udbytte, ny  bemyndigelse  til  køb  af  egne  aktier,  udvidelse  af
selskabets  aktiekapital,  udstedelse  af  konvertible  obligationer,
udstedelse    af     tegningsoptioner,     incitamentaflønning     og
vedtægtsændring vedr. elektronisk indkaldelse til  generalforsamling,
jf. dagsordenspunkterne 3 og 5.

Beretningen blev taget til efterretning.


Dagsordenspunkt  2,   Fremlæggelse  af   årsrapport  samt   eventuelt
koncernregnskab til godkendelse
Direktør Jens Erik Høst  gennemgik aktiemarkedsudviklingen i 2008  og
udviklingen i selskabets investeringer samt opsummerede  hovedtallene
fra selskabets resultatopgørelse og balance.

Årsrapporten med koncernregnskab blev godkendt.


Dagsordenspunkt 3,  Forslag til  fordeling  af årets  overskud  eller
dækning af tab.
Bestyrelsen indstillede at der for  2008 blev udloddet et udbytte  på
2,5 kr. pr. aktie.

Forslaget blev vedtaget.


Dagsordenspunkt 4, Beslutning om decharge for direktion og bestyrelse
Forslaget blev vedtaget.


Dagsordenspunkt 5, Behandling af forslag fremsat af bestyrelse  eller
aktionærer
Forslagene 5 (a) og (e) blev vedtaget.

For bestyrelsens forslag 5 (b), (c),  (d) og (f) stemte mere end  2/3
af de på generalforsamlingen afgivne  stemmer såvel som mere end  2/3
af den repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

Da  2/3  af  selskabets   aktiekapital  ikke  var  repræsenteret   på
generalforsamlingen kunne  disse forslag  ikke endeligt  vedtages.  I
overensstemmelse med vedtægternes §10  agter bestyrelsen at  indkalde
til  en  ekstraordinær  generalforsamling  for  behandling  af  disse
forslag.  På  den  ekstraordinære  generalforsamling  kan  forslagene
endeligt vedtages med 2/3 af såvel  de afgivne stemmer som af den  på
generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.


Dagsordenspunkt 6, Valg af medlemmer til bestyrelsen
I henhold til vedtægternes § 11 er alle bestyrelsesmedlemmer på  valg
hvert år.
Laurids A.  Jessen genopstillede  ikke.  Den øvrige  bestyrelse  blev
genvalgt.


Dagsordenspunkt 7, Valg af revisorer og revisorsuppleanter
Revisionsfirmaet Ernst & Young  ved statsautoriseret revisor  Carsten
Collin og statsautoriseret revisor Mads Jensen blev genvalgt.


Dagsordenspunkt 8, Eventuelt
Der var ikke yderligere emner til behandling.


Med venlig hilsen
SmallCap Danmark A/S





Jan O. Frøshaug         Jens Erik Høst
Formand for bestyrelsen Adm. direktør

Attachments

Generalforsamlingsreferat.pdf