Forløb af GourmetBryggeriets ekstraordinære generalforsamling 28. maj 2009


Forløb af GourmetBryggeriets ekstraordinære generalforsamling
	
Torsdag den 28. maj 2009 blev der under et større fremmøde afholdt
ekstraordinær generalforsamling på selskabets adresse Bytoften 10-12, 4000
Roskilde. 

Forslaget om ophævelse af vedtægternes §9.2 om stemmeretsbegræsning for andre
bryggerier eller aktionærer kontrolleret af andre bryggerier blev vedtaget af
mere end to tredjedele af såvel af de afgivne stemmer som af den på
generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. 

Selskabets bestyrelsesformand Jørgen Ajslev ønskede at udtræde af bestyrelsen
på grund af arbejdspres. Lars Dietrichsen blev valgt til nyt medlem af
bestyrelsen. Lars Dietrichsen er 34 år og salgsdirektør i GourmetBryggeriet.
Lars Dietrichsen har derudover siden 1. januar 2009 ejet Landmejeriet A/S, og
sidder ikke i andre bestyrelser end Landmejeriet. Lars fortsætter i
GourmetBryggeriet som salgsdirektør. 

Umiddelbart efter selskabets ordinære generalforsamling blev der afholdt
bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen konstituerede sig med Jens Due som formand. 

Advokat Carsten Møllekilde blev bemyndiget til at anmelde vedtægtsændringen til
Erhvervs- og Selsskabsstyrelsen. 



Tom Sand-Kristensen
Adm. direktør



Yderligere information

Administrerende direktør Tom Sand-Kristensen, telefon 20271888, e-mail
tsk@gourmetbryggeriet.dk, GourmetBryggeriet A/S, Bytoften 10-12, 4000 Roskilde
og Direktør Lars Dietrichsen, telefon 28158739, e-mail ld@gourmetbryggeriet.dk 

GourmetBryggeriet (GB) er grundlagt af Lars Dietrichsen, kok og restauratør, og
Michael Knoth, brygmester fra Skandinavisk Bryggerhøjskole. GB har ambition om
at få det gode øl tilbage på frokost- og middagsbordet. Godt øl brygget til god
mad nydt af mennesker har fra starten været målet med bryggeriet. Derfor er GBs
motto ”Øl, mad, mennesker”. For mere information se www.gourmetbryggeriet.dk. 

Certified Adviser er Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab,
Stockholmsgade 45, 2100 København Ø, telefon 35271383.