First North meddelelse nr. 81/29. september 2009 Virum den 29. september 2009 NanoCover A/S - NanoCover konceptet er solgt. Med henvisning til selskabets ekstraordinære generalforsamling den 22. december 2008, samt til First North meddelelse 79 af 13. august 2009, har NanoCover ført forhandlinger med potentielle købere af NanoCover konceptet. Ovenstående forhandlinger har resulteret i en aftale om salg af selskabets produktlager, forretningskoncept samt øvrige driftsaktiver, med overtagelse fra den 29. september 2009. Årsagen til denne transaktion er, at ledelsen i NanoCover A/S har konstateret at det krævede flere ressourcer end forventet at genopbygge NanoCover aktiviteten efter rekonstruktionen i august 2008. Selskabet er ikke i besiddelse af, og det skønnes ej heller realistiskt at fremskaffe, de nødvendige ressourcer, i det nuværende finansielle miljø. Køber af NanoCover konceptet, Nanobiz ApS (under stiftelse), har deponeret købesummen DKK 350.000 kontant på sikringskonto hos NanoCovers advokat. På baggrund af dette salg, vil NanoCover A/S fortsætte forhandlingerne med selskabets kreditorer med forventning om, at det er muligt at opnå et tilfredsstillende forhandlingsresultat. Selskabet vil udsende meddelelse via First North, så snart kreditorforhandlingerne er bragt til ende. Selskabet fortsætter afsøgningen af muligheden for en ny aktivitet til Selskabet. Med venlig hilsen Henrik Vester Adm. direktør Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Adm. direktør Henrik Vester, telefon 53 55 25 55. Selskabets Certified Adviser, Horwath Revisorerne, v/ Adm. direktør Søren Jonassen, telefon 39 29 25 00.
NanoCover A/S - NanoCover konceptet er solgt.
| Source: NanoCover A/S