Periodemeddelelse for perioden 1. juli - 30. september 2009.


Silkeborg IF Invest A/S skal herved i overensstemmelse med reglerne for
børsnoterede selska-ber aflægge periodemeddelelse for perioden 1. juli - 30.
september 2009. 

Selskabets aktiviteter er hhv. fodboldaktivitet og ejendomsudvikling.
Udviklingen indenfor de enkelte segmenter er beskrevet i det følgende. 

Fodboldaktiviteter
Forud for sæsonstarten styrkede klubben truppen markant i form af
spillertilgang af Frank Hansen (Esbjerg fB), Jesper Bech (Esbjerg fB) og Lasse
Heinze, der i indeværen-de sæson er lejet i FC Midtjylland. Tillige er de unge
talenter Emil Farver (B93) og Simon Jakobsen (egne rækker) begge indtrådt i
A-truppen. 

Helt overordnet set er den sportslige udvikling forløbet særdeles
tilfredsstillende, idet holdets helt overvejende mål i indeværende sæson er at
etablere sig i landets bedste fodboldrække - SAS ligaen. 

Med en aktuel placering på en 5. plads (15 kampe af 33 kampe er spillet) og 15
point til en nedrykningsplads, er det ledelsens opfattelse, at holdet vil
indfri forventningen om at etablere sig i SAS ligaen. 


Ejendomsaktiviteter
Helt overordnet set følger udviklingen i selskabets investeringsejendomme
ledelsen for-ventninger i indeværende periode. 

Selskabets ledelse vurderer løbende på selskabets renterisiko i forhold til de
samlede indtjeningsmuligheder på de finansielle markeder og under fortsat
hensyntagende til en vis spredning i låneprofil. Selskabet har i alt 311 mio.
kr. i variabelt forrentet flexlån, heraf skal 124 mio. kr. have ny rente den
31. december 2009, mens den resterende gæld har en længerevarende renteprofil. 

Selskabet har afsluttet det foreløbige arbejde med udarbejdelsen - i tæt
samspil med Silkeborg Kommune - af en ny lokalplan for Papirfabrikken i
Silkeborg, idet Silkeborg Byråd den 28. september 2009 har udsendt lokalplanen
for Papirfabrikken i høring. 
Det er selskabets vurdering, at lokalplanen kan godkendes inden udgangen af
2009. 

Det økonomiske resultat for perioden fra den 1. juli til den 30. september
svarer til selskabets forventninger for perioden. 


Begivenheder efter periodemeddelelsen udløb
Der er efter periodemeddelelsens udløb ikke indtrådt væsentlige
forretningsmæssige begiven-heder. 

Dog kan nævnes, at hhv. Jesper Bech og Jim Larsen begge i oktober måned blev
udtaget til det danske A-landshold i forbindelse med Danmarks
VM-kvalifikationskampe mod hhv. Sverige og Ungarn i Parken. 


Resultatforventninger 2009
Selskabets resultatforventning udtrykkes uændret jf. fondsbørsmeddelelse nr. 5
af den 27. august 2009 som et underskud før dagsværdiregulering af
investeringsejendomme og før skat på minus 8-10 mio.kr. 


Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til adm. direktør Kent Madsen
på telefon 2146 7355. 

Med venlig hilsen
Silkeborg IF Invest A/S 

Kent Madsen	Claus Christensen
Adm. direktør	Økonomidirektør

Attachments

12. periodemeddelelse 20090701-20090930 20091110.pdf