NKT opjusterer resultatforventningerne for 2009


I delårsrapporten for 3. kvartal 2009, der blev offentliggjort den 24. november
2009, blev forventningerne til den organiske vækst fastholdt til i niveauet
-10%, mens forventningerne til det operationelle driftsresultat, EBITDA, blev
justeret fra hidtil 700-900 mDKK til minimum 850 mDKK. 

Baseret på resultatudviklingen i 4. kvartal 2009 er der nu grundlag for at
opjustere forventningerne til det operationelle driftsresultat, EBITDA, til i
niveauet 935 mDKK. Forventningerne til den organiske vækst fastholdes til i
niveauet -10%. 

Den endelige reviderede årsrapport for 2009, inklusive resultatforventninger
for 2010, vil blive offentliggjort den 2. marts 2010. 

Yderligere oplysninger
De er velkommen til at kontakte undertegnede på telefon 4348 2000, såfremt De
måtte have spørgsmål til ovenstående. 

Med venlig hilsen 
NKT Holding A/S 
Thomas Hofman-Bang
Administrerende direktør

Attachments

opjustering af resultatforventninger for 2009.pdf