Østjydsk Bank 2009


Østjydsk Bank kom ud af 2009 med et overskud på 23,0 mio. kr. før skat. Før
indregning af udgifter til Bankpakke I og skattebetaling blev årets resultat på
70,7 mio. kr. 

Bankens basisindtjening steg fra 240,6 mio. kr. til 300,7 mio. kr., svarende til
en meget tilfredsstillende stigning på 25 %. Ledelsen vurderer i øvrigt det
opnåede overskud på 23 mio. kr. som tilfredsstillende, set i forhold til de
vanskelige markedsforhold pengeinstitutsektoren måtte kæmpe med, igennem 2009. 

Årsregnskabet viser bl.a. følgende:

* Netto rente- og gebyrindtægter forøget med 4,9 %
* Positive kursreguleringer med 15,7 mio. kr.
* Basisindtjeningen øget med 25 %, fra 240 mio. kr. til 301 mio. kr.
* Omkostningsstigning på blot 0,7 %
* Øgede nedskrivninger; årets nedskrivningsprocent udgør 1,7 %   
* Indlån er øget med 19,1 %, udlån øget med 7,5 %, og garantier reduceret med
17,4 % 
* Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet er opgjort til 174,3 %.
* Bankens ansvarlige kapital er øget med 169,7 mio. kr. til i alt 1.192 mio. kr.
* Solvens er opgjort til 17,7 % mod 15,8 % i 2008.

Attachments

regnskabsmeddelelse 2009 16. februar 2010.pdf