Følgende hovedtræk karakteriserer første halvår i Morsø Bank: •Morsø Bank kommer ud af første halvår 2010 med et underskud 6,2 mio.kr. mod et underskud på 27,2 mio.kr. i første halvår 2009 •Bankens basisindtjening er i første halvår påvirket af en række såvel positive som negative elementer: *Netto rente- og gebyrindtægter stiger med 13,2 % set i forhold til samme periode i 2009, til i alt 90,3 mio.kr. *Bankens omkostninger til personale og administration er reduceret med 10,5 % til 54,9 mio.kr. via reduktion i medarbejderstab samt øvrige omkostningstilpasninger *De samlede udgifter til Bankpakke I udgør 14,2 mio.kr. *Konjunktursituationen har endvidere betydet at nedskrivningsbehovet fortsat er på et relativt højt niveau. Der er således i første halvår nedskrevet 43,7 mio.kr., hvor der i første halvår 2009 blev nedskrevet 50,0 mio.kr. •Positive kursreguleringer på 6,9 mio.kr. •Det samlede forretningsomfang er reduceret med 8,7 % til 7,0 mia.kr. •Fortsat godt likviditetsberedskab med overdækning på 245,3 % i forhold til lovens krav. •Solvensprocenten er på 13,7 %. •Resultatet for første halvår 2010 findes utilfredsstillende henset til det forsat høje niveau for nedskrivninger •Med baggrund i halvårsresultatet samt forventningerne til 2. halvår vurderes det, at resultatet for 2010 vil ligge i det nedre niveau af de tidligere udmeldte forventninger på 0 - 10 mio.kr. For yderligere information, kontakt venligst Bankdirektør Torben Sørensen, direkte telefon 96 15 25 10
Halvårsrapport for 1. halvår 2010
| Source: Morsø Bank A/S