Forløb af ordinær generalforsamling den 30. september 2010


Selskabsmeddelelse nr. 198
30. september 2010


Glunz & Jensen har i dag afholdt ordinær generalforsamling. Aktionærerne tog
formandens beretning til efterretning, årsrapporten for 2009/10 blev godkendt,
og decharge blev meddelt til direktion og bestyrelse. 

Bestyrelsens forslag om ikke at udbetale udbytte blev godkendt.

Bestyrelsens forslag om nedsættelse af aktiekapital med nominelt DKK 4.650.000
ved annullering af 232.500 stk. egne aktier samt den dertilhørende
vedtægtsændring blev godkendt. 

Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til at erhverve egne aktier indtil
10 % af selskabets aktiekapital til den på erhvervelsestidspunktet gældende
børskurs med en afvigelse på indtil 10 % i en periode frem til 30. september
2015. 

De af bestyrelsen foreslåede ændringer af selskabets vedtægter, herunder som
følge af den nye selskabslov, blev godkendt. Den fulde ordlyd af forslagene til
vedtægtsændringer kan ses i indkaldelsen til generalforsamlingen på selskabets
hjemmeside www.glunz-jensen.com. De ændrede vedtægter offentliggøres på
selskabets hjemmeside www.glunz-jensen.com hurtigst muligt efter registrering i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 

Bestyrelsens forslag om at ændre selskabets overordnede retningslinjer for
incitamentsaflønning blev godkendt. 

Alle generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer var på valg og blev
genvalgt. Bestyrelsen indstillede til generalforsamlingen, at Søren Stensdal
blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem, hvilket blev godkendt. Bestyrelsen består
herefter af Ulrik Gammelgaard, Henning Skovlund, William Schulin-Zeuthen, Hans
Christian Hansen, Lene Hall, Søren Stensdal samt de to medarbejdervalgte
medlemmer Jan Johansen og Hans Erik Pedersen. 

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets
revisor. 

Dirigenten blev bemyndiget til at foretage registrering hos Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen af de vedtægtsændringer, der blev vedtaget på
generalforsamlingen, og til at foretage de ændringer og tilføjelser i det
vedtagne, i vedtægterne og i øvrige forhold, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
måtte kræve for at registrere det på generalforsamlingen vedtagne. 

- - - o 0 o - - -

Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig, og Ulrik
Gammelgaard blev valgt som bestyrelsesformand og Henning Skovlund som
næstformand. 

Formandens beretning blev offentliggjort umiddelbart før generalforsamlingens
begyndelse og kan findes på Glunz & Jensens hjemmeside www.glunz-jensen.com. 



For yderligere information kontakt:

Bestyrelsesformand Ulrik Gammelgaard	tlf. +45 2080 5327
Adm. direktør Keld Thorsen		tlf. +45 5768 8181 eller mobil +45 2242 0139

Attachments

198_dk.pdf