Året i hovedtræk Athena IT-Group A/S opnåede i 2009/2010 regnskabet en omsætning på DKK 78,0 mio. mod DKK 80.2 mio. året før. Dette svarer til en tilbagegang på 2.7 pct. Resultatet før afskrivninger (EBITDA) blev på DKK 7.6 mio. i 2009/2010 regnskabet mod DKK 4.0 mio. i 2008/2009. Resultatet før skat (EBT) blev DKK -6.5 mio. mod DKK -5.2 mio. året før. Årets resultat blev DKK -6.8 mio. mod DKK -4.2 mio. i 2008/2009. Egenkapitalen udviklede sig negativt fra DKK 44.4 mio. i 2008/2009 til DKK 37.7 mio. Resultatet pr. aktie (EPS) a 0.25 blev DKK -1.67 mod DKK -1.03 i 2008/2009. Soliditeten er faldet fra 46.1 pct. i 2008/2009 til 43.3 pct. i 2009/2010 - en ændring på -6 pct. Det gennemsnitlige antal af medarbejdere er blevet reduceret fra 73 i 2008/2009 til 63 i 2009/2010 grundet den omfattende omstrukturering og tilpasning af organisationen. Den samlede aktivmasse faldt fra DKK 96.3 mio. i 2008/2009 til DKK 86.8 mio. i 2009/2010 - hvilket svarer til en ændring på -10 pct. Ledelsen anser resultatet som værende utilfredsstillende. Forventninger til regnskabsåret 2010/2011: Athena forventer i det nye regnskabsår en omsætning på DKK 59 mio. EBITDA-resultat forventes at blive DKK 9-11 mio. samt et resultat før skat på mellem DKK 2.5 og 3.5 mio. Forskellen i omsætningen i forhold til sidste år skyldes salget af Building Systems Divisionen. Regnskabsåret 2010/2011 vil fokusere på organisk vækst samt yderligere optimering af driften. Yderligere information: Peter Kroul, CEO Athena IT-Group A/S Søndergård alle 4 6500 Vojens www.athena.dk Telefon: +45 74 53 15 14 Mobil: +45 21 77 73 53 Certified Adviser: Morten Kristensen Advizer K/S Dalgas Avenue 48 8000 Århus C Telefon +45 70 22 50 33