Kefren Properties IX AB, 556691-4031 (”Selskabet”) - Indkaldelse til obligationsejermøde


På vegne af CorpNordic Denmark A/S som Special Servicer offentliggøres hermed indkaldelse til obligationsejermøde i Selskabet onsdag den 8. juni 2011.

Indkaldelse til Obligationsejermøde

Kefren Properties IX AB (Fondskode DK0030039300)

CorpNordic Denmark A/S som Special Servicer indkalder hermed samtlige ejere af obligationer udstedt af Kefren Properties IX AB på nominelt DKK 740.000.000, fondskode DK0030039300, til obligationsejermøde.

Mødet afholdes

onsdag den 8. juni 2011 kl. 13:00

hos

Clipper House – Sundkrogsgade 19, 2100 København Ø

Registrering af obligationsejere starter kl. 12.30

Agenda til mødet

1. Valg af dirigent

2. Baggrund for indkaldelse af obligationsejermøde

Udsteder er blevet erklæret konkurs

3. Redegørelse fra den af Obligationsejernes Repræsentant, CorpNordic Denmark A/S, udpegede svenske advokat

Tommy Grönberg fra Wistrand Advokatbyrå i Stockholm vil beskrive processen som den forventes at udvikle sig. Den forhenværende ledelse i Selskabet vil supplere med information om forløbet op til ledelsens fratrædelse

4. Stillingtagen til opsigelse af Obligationerne til indfrielse om muligt, medmindre opsigelse allerede er afgivet

Senior banken har i brev af den 15. april 2011 meddelt at man ikke giver tilsagn til at Obligationerne opsiges til indfrielse

5. Orientering om Ejendommenes værdi i henhold til indhentet mæglervurdering

Likvidator har udpeget Catella i Sverige til at udarbejde salgsmateriale og vurdere forventede salgspriser på ejendommene i strukturen. Der vil ikke blive indhentet yderligere mæglervurdering

6. Stillingtagen til evt. afhændelse af Ejendommene

Samtlige ejendomme forventes afhændet ved tvangssalg afholdt i efteråret 2011

7. Stillingtagen til evt. tvangsrealisation af Pantet

Senior banken har i brev af den 15. april 2011 meddelt at man ikke giver tilsagn til at Obligationsejerne tvangsrealiserer sit Pant

8. Stillingtagen til dækning af omkostninger, der eventuelt overstiger indestående på Provenukontoen

Der forventes at omkostningerne i forbindelse med tvangssalget – herunder eventuelle salg som gennemføres inden auktionen – vil overstige indestående på Provenukontoen. Special Servicer foreslår at omkostninger kan betales fra indestående på Afviklingskontoen.

9. Stillingtagen til evt. anmodning fra Udsteder om ændring af Obligationsvilkårene

Udsteder anmoder om følgende ændring af Obligationsvilkårene:

  • I afsnittet ”Afhændelse af Ejendomme” i Prospektet ændres den procent del af porteføljen som kan sælges uden afholdelse af obligationsejermøde fra ”25%” til ”100%”
  • Der indsættes et nyt stykke efter den nuværende tekst i afsnittet ”Afhændelse af Ejendomme” med følgende ordlyd: ”Såfremt Udsteder er erklæret konkurs, må ejendomme og/eller datterselskaber sælges og Special Servicer er forpligtet at frigive den relevante del af pantet, under forudsætning af at Kurator (Sv. ”Konkursförvaltare”) i Udsteder, uafhængig valuar og udpeget mægler, samlet attesterer overfor Special Servicer, at en salgspris ikke kan forventes at blive højere ved en tvangsauktion.”

10. Eventuelt

For at deltage i mødet, personligt eller via fuldmagt, skal ejerskab af obligationerne dokumenteres ved forevisning af depotudskrift, ikke mere end fem dage gammel, fra Værdipapircentralen eller kontoførende institut. Ejes obligationerne gennem et selskab, skal dokumentation for tegningsret forelægges.

Obligationsejere, der ønsker at deltage ved mødet, bedes venligst meddele deltagelse og fremsende dokumentation for ejerskab af obligationer til CorpNordic Denmark A/S senest tirsdag den 7. juni 2011 kl. 15.00, enten

på e-mail:    bondmeeting@corpnordic.com, eller

via brev:      CorpNordic Denmark A/S, Sundkrogsgade 21, 2100 København, eller

via fax:       +45 3318 9001, Attn.: Henrik Hvidt-Karlsson.

 

Med venlig hilsen

CorpNordic Denmark A/S

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Henrik Hvidt-Karlsson på telefon +45 20 29 38 47 eller via e-mail h.karlsson@corpnordic.com.

Yderligere information om Kefren Properties IX AB kan findes på selskabets hjemmeside, www.kefren.se.


Attachments

FBM 89 Indkaldelse til obl.ejermde DK d2.pdf