Periodemeddelelse 3. kvartal 2011


 

Meddelelse nr. 11/2011
26. oktober 2011
 
 

I overensstemmelse med reglerne for børsnoterede selskabers afgivelse af periodemeddelelser aflægger SCF Technologies A/S hermed periodemeddelelse for perioden 1. juli til 30. september 2011.

Det økonomiske resultat i 3. kvartal 2011 har været som forventet, og der er ikke indtruffet begivenheder eller transaktioner, der væsentligt påvirker selskabets finansielle stilling, i forhold til beskrivelsen i årsrapporten for 2010 samt halvårsrapporten 2011.

Direktion og bestyrelse i SCF har i perioden arbejdet med forskellige muligheder i relation til selskabets fremadrettede aktiviteter, herunder en nyttiggørelse af de resterende aktiver og videreførelse af selskabet med nye aktiviteter, med henblik på at opnå den bedst mulige løsning for SCFs aktionærer. Der er fortsat positiv udvikling i disse aktiviteter omend fremdriften har været langsommere end antaget i halvårsrapporten 2011. Der forventes nu en afklaring af disse forhold inden udgangen af 2011.

København, den 26. oktober 2011

Ulrik Jensen

Adm. direktør

Kontakt:      

Adm. direktør Ulrik Jensen, tlf. 30 36 00 90.
www.scf-technologies.com

 Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn. Såfremt dette er tilfældet vedrører disse udsagn ledelsens forventninger, overbevisninger, intentioner og strategier vedrørende fremtiden pr. denne dato. Udsagnene kan identificeres ved brugen af ord som ”forventer”, ”vurderer”, ”skønner”, ”venter”, ”agter”, ”kan”, ”planlægger”, ”forudser”, ”bør”, ”søger” og tilsvarende udtryk. De fremadrettede udsagn afspejler ledelsens nuværende synspunkter og antagelser med hensyn til fremtidige begivenheder og er dermed behæftet med betydelige risici og usikkerheder. De faktiske og fremtidige resultater og udviklingen kan afvige væsentligt fra, hvad der er angivet i disse udsagn. Bortset fra eventuelle oplysninger, som SCF efter dansk ret er forpligtet til at offentliggøre, agter SCF ikke og påtager sig ikke nogen forpligtelse til at opdatere de fremadrettede udsagn i denne meddelelse.

SCF Technologies er en dansk-baseret virksomhed, der har udviklet forskellige patenterede teknologier indenfor cleantech og nanoteknologi. Selskabet blev stiftet i 2003. Dets aktier er optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen.