Delårsrapport for ERRIA for 1. halvår 2012 - Omsætningsfremgang og positivt resultat.


Selskabsmeddelelse nr. 9/2012

 

 

Delårsrapport for ERRIA for 1. halvår 2012:

 

Omsætningsfremgang og positivt resultat i Erria A/S

 

Resume

Bestyrelsen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. halvår 2012 for Erria A/S.

For de fortsættende aktiviteter oplyses følgende for 1. halvår 2012 sammenholdt med 1. halvår 2011.

 

  • Omsætningen steg med 12,5% til 40.803 tDKK (2011: 36.274 tDKK).
  • Resultat af primær drift blev 4.812 tDKK (2011: -8.371 tDKK)
  • Positiv pengestrøm fra driftsaktiviteterne i perioden med 1.089 tDKK.
  • Resultatet i perioden er påvirket af:
    • Øget omsætning i Consulting.
    • Øgede eksterne omkostninger i forbindelse med rekonstruktion.

 

Erria koncernens resultat af primær drift for de fortsættende aktiviteter fordeler sig således i 1. halvår:

  • Consulting 5.782 tDKK.
  • Ship management 1.523 tDKK.
  • Skibsreder -1.080 tDKK.
  • Befragtning 68 tDKK.

 

Hele koncernen:

  • Totalindkomst 54.713 tDKK (2011: -20.875 tDKK)
  • Totalindkomst fortsættende aktiviteter 2.760 tDKK (2011: -18.579 tDKK)
  • Totalindkomst ophørende aktiviteter 51.953 tDKK (2011: -2.296 tDKK)

 

 

Afvikling af tankskibsaktiviteterne til Uni-Tankers A/S blev tilendebragt i 1. halvår, og hovedbankforbindelsen har akkorderet gælden vedr. 2 af de 9 solgte skibe. De resterende 7 skibe forventes akkorderet i 2. halvår 2012.

 

På baggrund af driftsprognosen for 2012, og et fortsat tæt samarbejde med hovedbankforbindelsen er det bestyrelsens vurdering at Erria A/S’ likviditetsberedskab er tilstrækkeligt til at dække årets kapitalbehov.

 

Erria A/S fastholder forventningerne til et positivt resultat for 2012.

 

”Jeg er meget tilfreds med at ERRIA selv under de nuværende vanskelige markedsvilkår evner at tjene penge med den nye forretningsmodel”, udtaler adm. direktør Henrik N. Andersen.

 

Yderligere oplysninger hos direktør, Henrik N. Andersen på telefon +45 3336 4400.

 

 

Kaare Vagner                                             Henrik N. Andersen                                    

Bestyrelsesformand                                    Direktør         

 

 

 

 

 


Attachments