Den 12. oktober 2012 blev den ordinære generalforsamling i Athena IT-Group A/S afholdt på Søndergård Allé 4, 6500 Vojens.
Administrerende direktør Jens Erik Thorndahl åbnede mødet og kunne fortælle, at bestyrelsen havde valgt advokat Michael Skovgaard som dirigent, i henhold til punkt 4.4 i vedtægterne.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var indvarslet rettidigt og korrekt, og at generalforsamlingen således var beslutningsdygtig.
Kr. 3.551.896 af selskabets aktiekapital svarende til 88,02 % af selskabets stemmeberettigede kapital var repræsenteret på generalforsamlingen eller havde givet bestyrelsen fuldmagt til at afgive deres stemme på generalforsamlingen.
Dirigenten fremlagde dagsordenen:
- Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2011/2012.
- Forelæggelse af årsrapport 2011/2012 med ledelsesberetning og godkendelse af årsrapporten 2011/2012.
- Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport 2011/2012.
- Valg af medlemmer til bestyrelsen.
- Det fremgår af vedtægternes punkt 8.1, at revisor fungerer, indtil en generalforsamling vælger en ny revisor i stedet. Det foreslås, at selskabets nuværende revisor fortsætter.
- Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen i henhold til selskabslovens § 198 bemyndiger bestyrelsen til i tiden indtil næste års ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier med en pålydende værdi på indtil 10 % af selskabets aktiekapital under forudsætning af, at vederlaget svarer til den på erhvervelses-tidspunktet noterede børskurs for selskabets aktier +/- 10%.
- Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægternes punkt 6.1. Bestyrelsen foreslår at punktet ændres fra ”selskabet tegnes af den samlede bestyrelse eller formanden i selskabet i forening med selskabets direktør” til ”selskabet tegnes af den samlede bestyrelse, eller af formanden for bestyrelsen i forening med en direktør eller af den administrerende direktør i forening med en direktør”.
- Eventuelt
Ad 1:
Administrerende direktør Jens Erik Thorndahl fremlagde bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2011/12. Beretningen blev taget til efterretning.
Bestyrelsens beretning kan hentes på www.athena.dk
Ad 2:
CFO Poul Sindberg gennemgik årsrapporten for 2011/12 for Athena IT-Group A/S. Årsberetning og årsrapporten 2011/2012 blev godkendt enstemmigt.
Ad 3:
Det blev besluttet enstemmigt at overføre årets overskud til det følgende år.
Ad 4:
Carsten Sixhøi ønskede ikke at genopstille. Det blev foreslået at Helge Munk, Erik Vesterris og Søren Hougaard genvælges.
Forslaget blev vedtaget enstemmigt og følgende blev valgt til bestyrelsen:
Helge Munk
Erik Vesterris
Søren Hougaard
Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Helge Munk som formand.
Ad 5:
Bestyrelsen foreslog, at selskabets nuværende revisor fortsætter.
Forslaget blev vedtaget enstemmigt.
Ad 6:
Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen i henhold til selskabslovens § 198 bemyndiger bestyrelsen til i tiden indtil næste års ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier med en pålydende værdi på indtil 10% af selskabets aktiekapital under forudsætning af, at vederlaget svarer til den på erhvervelsestidspunktet noterede børskurs for selskabets aktier +/- 10 %.
Forslaget blev vedtaget enstemmigt.
Ad. 7:
Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægternes punkt 6.1. Bestyrelsen foreslår at punktet ændres fra ”selskabet tegnes af den samlede bestyrelse eller formanden i selskabet i forening med selskabets direktør” til ”selskabet tegnes af den samlede bestyrelse, eller af formanden for bestyrelsen i forening med en direktør eller af den administrerende direktør i forening med en direktør”.
Forslaget blev vedtaget enstemmigt.
Ad. 8
Ingen punkter forelagt.
Generalforsamlingen hævet.
Den 12. oktober 2012
Dirigent
Michael Skovgaard