Periodemeddelelse for perioden 1.juli til 30. september 2012

Meddelelse nr. 23 / 2012


I overensstemmelse med reglerne for børsnoterede selskabers afgivelse af periodemeddelelser aflægger SCF Technologies A/S (’SCF’) hermed periodemeddelelse for perioden 1. juli 2012 til 30. september 2012.

Resultat i perioden har været som forventet, og der er ikke indtruffet begivenheder eller transaktioner, der væsentligt påvirker selskabets finansielle stilling, i forhold til forventningerne beskrevet i årsrapporten for 2012, som blev offentliggjort den 28. september 2012.

Af nedenstående oversigt fremgår SCFs egenkapital og balancesum pr. 30. september 2012.
 

DKK mio. pr. 30. september 2012
   
Tilgodehavende SmartGuy A/S 5,5
Andre tilgodehavender 0,6
Periodeafgrænsningsposter 4,0
Likvider 0,3
Balancesum 10,4
 
Egenkapital
 
9,0
   
Leverandørgæld 1,4
Balancesum 10,4


Selskabet har pr. 30. september 2012 aktiveret afholdte eksterne omkostninger, der beløber sig til DKK 4,0 mio. i forbindelse med den igangværende proces knyttet til nedennævnte apportindskudstransaktion samt prospektudarbejdelse. Aktiveringen bygger på den forudsætning, at såvel apportindskudstransaktionen som det efterfølgende udbud gennemføres. Det skal understreges, at efterfølgende vil de aktiverede omkostninger i vid udstrækning belaste selskabets egenkapital væsentligst via en direkte postering i forbindelse med udbuddet men til dels også via resultatopgørelsen. Derudover har SCF pr. 30. september 2012 et tilgodehavende overfor SmartGuy A/S på DKK 5,5 mio. Tilgodehavendet vedrører udlån på anfordring.

Som beskrevet i selskabsmeddelelse nr. 1 2012, indgik SCF og ejerne bag SmartGuy A/S (’SmartGuy’) en investeringsaftale. Som følge af denne investeringsaftale har ejerne bag SmartGuy overtaget kontrollen med SCF. Det er hensigten at anvende SCFs børsnotering som en platform for en videreudvikling af SmartGuy ved på sigt at indskyde SmartGuy i SCF via en apportindskudstransaktion.

I forbindelse med apportindskudstransaktionen er det hensigten, at SCF omdøbes til SmartGuy Group A/S, idet selskabets aktivitet efter transaktionens gennemførelse alene vil bestå af aktiviteterne i SmartGuy.

I forlængelse af apportindskudstransaktionen påtænkes det at gennemføre et udbud af aktier for at sikre en tilstrækkelig spredning af aktierne i offentligheden. I forbindelse med udbuddet af aktier vil der blive udarbejdet et prospekt, der beskriver apportindskudstransaktionen, selskabets identitetsskifte til SmartGuy samt udbuddet af aktier.

Det skal i denne forbindelse understreges, at køb af aktier i SCF på nuværende tidspunkt ikke er ensbetydende med køb af aktier i SmartGuy. Dette er først tilfældet, når apportindskudstransaktionen er gennemført.

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til adm. direktør Nicolai Kærgaard på telefon nr. 88 30 32 00.

Med venlig hilsen

SCF Technologies A/S

Bødkervej 5
4450 Jyderup

 


Attachments

Meddelelse nr  23_periodemeddelelse_25102012.pdf