Fusion af aktieselskabet Lollands Bank og Vordingborg Bank A/S


Nasdaq OMX Copenhagen A/S

Nikolaj Plads 6

1067 København K

 

Fondsbørsmeddelelse nr. 20/2013

                                                                                                 24. oktober 2013

                                                                                                 Anders H. Larsen, direkte tlf. 55 36 52 50

                                                                                                 E-mail: ahl@vorbank.dk

                                                                                                  

                                                                                                  

 Fusion af aktieselskabet Lollands Bank og Vordingborg Bank A/S

Bestyrelserne for Aktieselskabet Lollands Bank (i det følgende kaldet "Lollands Bank") og Vordingborg Bank A/S (i det følgende kaldet "Vordingborg Bank") har besluttet at foreslå en fusion af de to selskaber. Ved fusionen opløses Vordingborg Bank uden likvidation ved overdragelse af selskabets samlede aktiver og forpligtelser til Lollands Bank (i det følgende kaldet den "Fortsættende Bank" når Lollands Bank omtales som den fortsættende juridiske enhed).

 Ved fusionen vil aktionærerne i Vordingborg Bank modtage aktier i den Fortsættende Bank i ombytningsforholdet 1:6, således at aktionærer i Vordingborg Bank for hver 1 aktie i Vordingborg Bank modtager  ny aktie i den Fortsættende Bank. Ved fusionen modtager aktionærerne i Vordingborg Bank 165.000 aktier til en samlet nominel værdi af 3.300.000 kr. i den Fortsættende Bank.

Vederlæggelsen af aktionærerne i Vordingborg Bank sker ved gennemførelsen af en kapitalforhøjelse på nominelt 3.300.000 kr. i den Fortsættende Bank. Kapitalforhøjelsen vil blive gennemført til den lukkekurs, der registreres af NASDAQ OMX Copenhagen for Lollands Banks aktier den dag, hvor fusionen er endeligt vedtaget af generalforsamlingerne i såvel Lollands Bank som Vordingborg Bank.

 Denne selskabsmeddelelse indeholder en beskrivelse af den foreslåede fusion, fusionsvederlaget samt den Fortsættende Bank. Som en del af selskabsmeddelelsen er vedlagt følgende:

 

  • Fælles fusionsplan i henhold til Selskabslovens § 237,
  • fælles fusionsredegørelse i henhold til Selskabslovens § 238,
  • udkast til vedtægter for den Fortsættende Bank efter fusionen,
  • vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen i henhold til Selskabslovens § 241,
  • vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling i henhold til Selskabslovens § 242,
  • reviderede halvårsrapporter pr. 30. juni 2013 samt halvårsrapporter for 2011 og 2012 for henholdsvis Lollands Bank og Vordingborg Bank, og
  • reviderede årsrapporter for årene 2010, 2011 og 2012 for Lollands Bank og Vordingborg Bank.

Den forventede tidsplan for fusionen fremgår af afsnit 9 "Forventet tidsplan for fusionen" i denne selskabsmeddelelse.

Eventuelle spørgsmål bedes rettet til:

 

Lollands Bank:

Bestyrelsesformand Preben Pedersen, telefon nr. +45 57 66 24 52 eller bankdirektør Anders F. Møller, telefon nr. +45 54 97 15 33.

                                  

Vordingborg Bank:

Bestyrelsesformand og konstitueret bankdirektør Morten Lynge Andersen, telefon nr. +45 30 26 31 44.                               

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Preben Pedersen
Bestyrelsesformand for Lollands Bank
  Morten Lynge Andersen
Bestyrelsesformand og konstitueret direktør for Vordingborg Bank
 

 


Attachments

Fusionsredegørelse.pdf Halvårsrapport 2011 Lollands Bank.pdf Halvårsrapport 2012 Lollands Bank.pdf Vor Ejendomme - Årsrapport 2011, datter.pdf Projekt Syd - vedtægter for den fortsættende bank.pdf Årsrapport 2010 Lollands Bank.pdf Vordingborg Bank Arsrapport 2011.pdf Vor Ejendomme - Årsrapport 2012, datter.pdf Fusionsplan.pdf Vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen.pdf Udvidet selskabsmeddelelse Vordingborg Bank.pdf Vor Ejendomme - Årsrapport 2010, datter.pdf Årsrapport 2012 Lollands Bank.pdf Vordingborg Bank Arsrapport 2010.pdf Vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen.pdf Årsrapport 2011 Lollands Bank.pdf Revideret halvårsrapport 2013 Lollands Bank.pdf Vordingborg Bank Halvårsrapport 2013 Revideret.pdf Vordingborg Bank Arsrapport 2012.pdf Vordingborg Bank Halvarsrapport 2011.pdf Vordingborg Bank Halvarsrapport 2012.pdf