Salg af Nets-aktier


Advent International, ATP og Bain Capital har d.d., jf. udsendt pressemeddelelse, underskrevet en aftale om at overtage samtlige aktier i Nets fra de nuværende aktionærer, som består af en gruppe på 186 pengeinstitutter primært i Danmark og Norge. Aktierne overtages for et samlet beløb på 17,0 mia. kr., svarende til en pris på 92,37 kr. pr. aktie. Hertil kommer, at aktionærerne vil modtage udbytte for 2013 svarende til 0,5 mia. kr. eller 2,70 kr. pr. aktie.

 

Nets bestyrelse har enstemmigt anbefalet aktionærerne at acceptere tilbuddet og aktionærer, der repræsenterer mere end 90 % af aktiekapitalen og stemmeretten, har underskrevet et uigenkaldeligt tilsagn om at sælge aktierne, herunder Nordjyske Bank A/S. Transaktionen skal godkendes/bekræftes af myndighederne og forventes gennemført i 2. kvartal 2014.

 

For Nordjyske Bank medfører salgsaftalen en positiv kursavance på 14 mio. kr. i 2014.


Attachments

04.2014 Salg af Nets-aktier.pdf