First North meddelelse nr. 4/2014
3. april 2014
Resumé: På grund af de igangværende aktiviteter til styrkelse af kapitalgrundlaget udsætter Aqualife sin ordinære generalforsamling til 14. maj 2014. Indkaldelse til generalforsamlingen offentliggøres den 29. april 2014.
Efter den hidtil gældende finanskalender for 2014 skulle Aqualife A/S afholde ordinær generalforsamling den 29. april 2014. Indkaldelse til generalforsamlingen skulle offentliggøres den 8. april 2014.
I forbindelse med de igangværende aktiviteter til styrkelse af selskabets kapitalgrundlag har Aqualife imidlertid fundet det hensigtsmæssigt at udskyde afholdelsen af den ordinære generalforsamling.
Det skal derfor meddeles, at den ordinære generalforsamling bliver afholdt den 14. maj 2014, og at indkaldelse til generalforsamlingen bliver offentliggjort den 29. april 2014.
Øvrige datoer i selskabets finanskalender for 2014 er uændrede og svarer dermed til det i selskabsmeddelelse 16/2013 oplyste.
Selskabets finanskalender for 2014 er derfor, efter ovennævnte ændring, som følger:
29. april 2014 1. kvartalsmeddelelse for 2014
29.april 2014 Indkaldelse til ordinær generalforsamling
14. maj 2014 Ordinær generalforsamling
20. august 2014 Halvårsmeddelelse for 2014
18. november 2014 3. kvartalsmeddelelse for 2014
Kontakt: Erik Bresling, administrerende direktør, tlf. +45 20 36 17 18
Selskabets Certified Advisor er Corporate Finance A/S, Jesper Gøthgen, tlf. +45 33 64 92 03