SELSKABSMEDDELELSE 3. oktober 2014 Nr. 21/2014 OW BUNKER UDNÆVNER NY CFO I forlængelse af børsnoteringen af OW Bunker tidligere i 2014 og for at sikre optimalt fokus på vækstmuligheder og yderligere udvikling af OW Bunker's operationelle platform, skifter Executive Vice President og CFO Morten Skou til en ny position som Head of Strategic Development. Group Treasury Manager Kent Larsen (født 1974) er udnævnt til ny Executive Vice President og CFO som afløsning for Morten Skou. Kent Larsen spillede en nøglerolle i forbindelse med refinansieringen af OW Bunker og sikringen af selskabets USD 700 mio. revolverende kreditfacilitet forud for børsnoteringen. Kent Larsen kom til OW Bunker i 2012 som Group Treasury Manager fra en stilling som Executive Director og statsautoriseret revisor i EY/PwC og har tidligere fungeret som revisor for OW Bunker. Morten Skou vil i sin nye rolle som Head of Strategic Development yderigere øge fokus på forretningsudvikling, herunder M&A og strategisk planlægning. Morten Skou vil følgeligt trække sig fra Executive Management og direktionen, men vil fortsat rapportere til CEO Jim Pedersen. "Jeg vil i høj grad takke Morten for hans store indsats som CFO, især gennem IPO-processen. Morten, som inden han blev CFO var ansvarlig for vores fysiske operationer, har for noget tid siden udtrykt ønske om at vende tilbage til en mere driftsmæssig rolle i organisationen. Med en stærk intern afløser på plads er tiden rigtig til et sådant skifte," siger CEO Jim Pedersen. De organisatoriske ændringer sker med øjeblikkelig virkning. For yderligere information, venligst kontakt: Per Bech Thomsen, IR & Group Communications, tel.: 3137 3133 Om OW Bunker OW Bunker er en førende global logistikvirksomhed inden for brændstof til skibe. OW Bunker blev grundlagt i Danmark i 1980 og har aktiviteter i 29 lande, herunder i verdens mest trafikerede havne. OW Bunker fungerer som både fysisk distributør og reseller af skibsbrændstof og opererer en flåde på ca. 30 moderne brændstofskibe (barges). OW Bunker tilbyder desuden avancerede risikostyringsløsninger til brug for omkostningsstyring, minimering af risiko og afbødning af markedsudsving. Læs mere på owbunker.com [HUG#1860545]
OW Bunker udnævner ny CFO
| Source: OW Bunker A/S