Køb af ejendom


Copenhagen Capital A/S har overtaget anparterne i Folkvarsvej 32 ApS efter
tilfredsstillende due diligence vedrørende selskabet og ejendommen Folkvarsvej
32 / Yrsavej 4A, 2000 Frederiksberg.

Ejendommen er en velbeliggende boligejendom, dog med to mindre erhvervslejemål,
og Copenhagen Capital A/S vurderer, at der er høj lejesikkerhed samt et godt
udviklingspotentiale i ejendommen. Ejendommen er købt til en værdiansættelse på
13,7 mio. kr. Et større antal af beboelseslejemålene frigøres i forbindelse med
handelen og efter renovering af disse, forventes afkastet af Copenhagen Capital
A/S's samlede investering at blive ca. 4,7 %. Købet sker som en
selskabsoverdragelse af omkostningsmæssige hensyn.

I forbindelse med købet, har sælger af ejendommen, PBJ Ejendomsinvestering ApS
indgået aftale om køb af 1.000.000 stk. aktier i Copenhagen Capital A/S til kurs
1,20.

Copenhagen Capital A/S fastholder forventningerne om et resultat i 2015 på
mellem 1,0 og 2,0 mio. kr. før værdireguleringer af selskabets ejendomme,
regulering af gæld til markedsværdi og skat.

Med venlig hilsen

Copenhagen Capital A/S

Direktør Jesper Bak
Telefon: +45 51307578
Email: jb@copenhagencapital.dk


[HUG#1905938]

Attachments

Download kopi af meddelelsen.pdf