BoConcept Holding A/S afholder generalforsamling den 27. august 2015


  Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Ledelsesberetning
  3. Fremlæggelse af årsrapport
  4. Godkendelse af årsrapport, herunder beslutning om decharge for direktion og bestyrelse samt beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport

         Bestyrelsen foreslår, at der ikke udbetales udbytte for regnskabsåret 2014/15.      

  1. Valg af medlemmer til bestyrelsen

         Efter vedtægterne afgår de på generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer hvert år. 

         Bestyrelsen foreslår genvalg af Peter Thorsen, Viggo Mølholm, Preben Bager og Henrik Burkal.

  1. Valg af revisor

         Bestyrelsen foreslår genvalg af PricewaterhouseCoopers, statsautoriseret revisionspartnerselskab.

  1. Forslag fra bestyrelsen:

Forslag om vedtægtsændring – ændring af B-aktier fra ihændehaveraktier til navneaktier

Bestyrelsen foreslår at ændre vedtægterne, så selskabets B-aktier ændres fra at være ihændehaveraktier til at være navneaktier. Baggrunden for forslaget er, dels at det fra 1. juli 2015 ikke længere er muligt at udstede nye ihændehaveraktier, dels at den til lovændringen tilknyttede overgangsregel vedrørende eksisterende bemyndigelser til kapitalforhøjelser kun er gældende indtil 1. juli 2016, og at bestyrelsens bemyndigelse i vedtægternes § 7C derfor ikke – i den nuværende form, hvor bemyndigelsen vedrører ihændehaveraktier – vil kunne udnyttes efter den 1. juli 2016. 

Det foreslås at ændre selskabets vedtægter som angivet nedenfor:

  • Vedtægternes § 3, 3. pkt. ændres til ”B-kapitalandelene registreres gennem VP Securities A/S og lyder på navn og kan kun lyde på navn.”
  • I vedtægternes § 4, 3. afsnit slettes ”om de skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaveren”
  • Vedtægternes § 7C, stk. 4, 1. pkt. ændres til ”De nye B-kapitalandele udstedt efter stk. 1 og stk. 2 registreres gennem VP Securities A/S og lyder på navn.”

Forslag om fristforlængelser – ændring fra 2019 til 2020.

  • Vedtægternes § 7C, stk. 1, bemyndigelse til bestyrelsen til at forhøje selskabskapitalen ved udstedelse af nye B-kapitalandele med fortegningsret for selskabets eksisterende kapitalejere med en samlet nominel værdi på op til 2.622.118 ved kontant indbetaling, forlænges frem til 1. august 2020.
  • Vedtægternes § 7C, stk. 2, bemyndigelse til bestyrelsen til at forhøje selskabskapitalen ved udstedelse af nye B-kapitalandele med en samlet nominel værdi på op til 2.622.118 ved indbetaling af andre værdier end kontanter og uden fortegningsret for eksisterende kapitalejere, forlænges frem til 1. august 2020.
  • Vedtægternes § 7D, bemyndigelse til bestyrelsen til at opkøbe indtil 10 % af selskabskapitalen, gældende frem til selskabets generalforsamling 2020, dog senest 31. august 2020.
  1. Evt.

Indkaldelsen, dagsorden, selskabets årsrapport 2014/15 med koncernregnskab, de fuldstændige forslag og angivelse af det samlede antal kapitalandele og stemmerettigheder, herunder det samlede antal for hver kapitalklasse, samt formularer, der skal anvendes ved brevafstemning pr. brev eller fuldmagt, henligger fra og med den 5. august 2015 til eftersyn for kapitalejerne på selskabets kontor i Herning samt på www.boconcept.com

Aktiekapital, stemmeret og kontoførende pengeinstitut

Selskabets aktiekapital er kr. 28.621.190 fordelt i kapitalandele á kr. 10,00 og multipla heraf. Af selskabskapitalen er kr. 2.400.000 A-kapitalandele og kr. 26.221.190 B-kapitalandele. A-kapitalandelene har 10 stemmer for hver A-kapitalandel på kr. 10 og B-kapitalandelene har 1 stemme for hver B-kapitalandel på kr. 10.

Enhver kapitalejer er berettiget til at deltage i en generalforsamling, når kapitalejeren senest 3 dage før dennes afholdelse har løst adgangskort dertil på selskabets kontor eller på et andet i indkaldelsen angivet sted mod forevisning af sine kapitalandele, under henvisning til stedfunden navnenotering eller ved anden dokumentation for sin kapitalandelsbesiddelse. 

Kapitalejere kan udøve deres stemmeret på selskabets generalforsamling, hvis der er sket notering i selskabets ejerbog senest 7 dage før afholdelsen af generalforsamlingen.

Stemmeretten kan endvidere udøves i henhold til skriftlig fuldmagt eller pr. brev, og der skal anvendes en bestemt formular. Formularerne udsendes sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. Udøves stemmeretten pr. brev, skal brevstemmen være i hænde hos BoConcept Holding A/S senest 3 dage, før generalforsamlingen finder sted.

Kapitalejerne udøver deres finansielle rettigheder gennem egen depotbank.

 


Attachments

AGM 2015_dk.pdf