Onxeo udvider sine samarbejdsaftaler for at videreudvikle sit program med væsentlige aktiver inden for sjældne kræftsygdomme i kombination med...


  · Som følge af de første positive resultater allerede opnået i flere
tumortyper
  · Nyt samarbejde med CIMA’s immunologiprogram og leverafdelingen på det
kliniske universitet i Navarra i Spanien under ledelse af Prof. B. Sangro
PARIS & KØBENHAVN, Danmark--(BUSINESS WIRE)-- Regulatory News:

Onxeo S.A. (Paris:ONXEO) (NASDAQ OMX:ONXEO), et innovativt selskab med speciale
i udvikling af lægemidler til behandling af sjældne kræftsygdomme, har i dag
offentliggjort, at selskabet har indgået et samarbejde med Centro de
Investigación Médica Aplicada fra universitetet i Navarra i Spanien, som er en
førende europæisk forskningsinstitution med fokus på translationel medicinsk
forskning inden for en lang række områder, herunder onkologi, hepatologi, hjerte
-karsygdomme og neurovidenskab. Gennem studier foretaget i samarbejdet vil man
yderligere evaluere potentialet af at kombinere Onxeos to førende stoffer mod
sjældne kræftsygdomme, Livatag® og Beleodaq®, med immuno-onkologiske stoffer i
forskellige tumortyper som et andet trin i det nuværende prækliniske
udviklingsprogram.

Som led i Onxeos mål om at øge værdien af selskabets primære aktiver ved at
udvide deres indikationsområde iværksatte selskabet et omfattende
forskningsprogram i november 2015 for at evaluere kombinationen af Livatag® og
Beleodaq® og forskellige stoffer, herunder PD-1 og CTLA-4 checkpoint-hæmmere.
Formålet med disse studier er at vurdere de synergistiske virkninger på
aktiveringen af immunresponset i flere typer solide tumorer.

“De helt nye immuno-onkologiske stoffer rettet mod checkpoint-hæmmere
repræsenterer lovende nye muligheder inden for kræftbehandlingen, men mange
patienter reagerer ikke på disse behandlinger, hvorfor der er behov for nye
terapeutiske strategier, der afsøger synergistisk effekt. Vi er dybt engageret i
udviklingen af vores primære produkter i kombination med disse stoffer via et
samarbejde med Professor Sangro og hans forskningsteams. Hvis resultaterne er
positive, vil det lede os til at igangsætte den kliniske fase baseret på de mest
lovende kombinationer. Ved at styrke vores udviklingsportefølje øger vi
aktivernes værdi med nye indikationer og opbygger samtidig stor værdi for
aktionærerne, alt imens vi styrker Onxeos position som førende aktør inden for
udvikling af nye behandlinger mod sjældne kræftsygdomme, ” udtaler Onxeos
administrerende direktør Judith Greciet.

Det første sæt foreløbige kombinationsstudier, som Synovo GmbH har gennemført
som led i samarbejdet med Onxeo, har givet positive resultater i en lang række
kræftmodeller.

Med afsæt i disse resultater vil immunologiprogrammet på CIMA og leverafdelingen
på det kliniske universitet i Navarra, anført af Dr. Pablo Sarobe og Professor
Bruno Sangro, som er førende eksperter inden for leversygdom og hepatocellulært
karcinom (HCC), nu foretage afsluttende prækliniske studier for at afprøve
behandlingseffekten af kombinationer af Livatag® og Beleodaq® med PD-1 og CTLA-4
checkpoint-hæmmere i prækliniske modeller af HCC. Disse studier vil sigte mod
mere specifikt at øge forståelsen af den immun-mekanisme, der medierer
kombinationernes anti-tumor-aktivitet. De første resultater forventes i 2.
halvår 2016.

Disse resultater komplementerer den videnskabelige viden, som er genereret
gennem kombinationsstudier af Livatag® og Beleodaq® med cytotoksiske midler og
dedikerede HCC-behandlinger, som i øjeblikket implementeres af Onxeo i
samarbejde med forskningsafdelingen på Croix-Rousse Hospital og Centre de
Recherche en Cancérologie de Lyon, som ledes af Professor Philippe Merle, M.D.,
Ph.D., der er primær investigator i ReLive-studiet.

Om Onxeo
Onxeo er førende inden for udvikling af lægemidler til behandling af sjældne
kræftsygdomme. Selskabet fokuserer på udvikling af innovative lægemidler til
sjældne kræftsygdomme, som er et af de hurtigst voksende markeder i
sundhedsbranchen, hvor der er et stort udækket behandlingsbehov. Onxeos
omfattende portefølje består af en bred pipeline af lægemiddelkandidater til
behandling af sjældne (orphan) kræftsygdomme: Tre uafhængige programmer er i den
fremskredne kliniske udviklingsfase, herunder Onxeos første godkendte orphan
-kræftmiddel, Beleodaq®. Derudover har Onxeo udviklet og registreret to
produkter til andre sygdomme end kræft, som i øjeblikket kommercialiseres i USA
og Europa. Onxeos vision er at blive en global leder og pioner inden for kræft
med fokus på sjældne kræftsygdomme gennem udvikling af avancerede, effektive og
sikre lægemidler, som forbedrer patienternes liv. Selskabet har hovedsæde i
Paris, Frankrig, og har omkring 50 ansatte. Onxeo er noteret på Euronext i
Paris, Frankrig (symbol: ONXEO, ISIN Code: FR0010095596) og NASDAQ Copenhagen,
Danmark (symbol: ONXEO).

Produkter i den sene udviklingsfase til behandling af sjældne kræftsygdomme:

•Livatag® (Doxorubicin Transdrug™): Evalueres i øjeblikket i et fase III-studie
(ReLive) i patienter med hepatocellulært karcinom (primær leverkræft)
•Validive® (clonidin Lauriad®): Positive endelige resultater fra et fase II
-studie med patienter med hoved-halskræft med svær oral mucositis
•Beleodaq® (belinostat): Godkendt af FDA i USA i 2014 under myndighedernes
program med fremskyndet godkendelse som andenlinjebehandling af patienter med
perifert T-celle lymfekræft (PTCL) og markedsføres i øjeblikket af Onxeos
samarbejdspartner i USA, Spectrum Pharmaceuticals. Belinostat i kombination med
CHOP (BelCHOP) udvikles også som førstelinjebehandling af patienter med PTCL.
For yderligere oplysninger henvises til www.onxeo.com

Hvis du ønsker at modtage vores pressemeddelelser og nyhedsbreve, kan du
tilmelde dig her: http://www.onxeo.com/en/newsletter/
Følg os på Twitter @Onxeo_

Disclaimer
Denne meddelelse indeholder udtrykkeligt eller underforstået visse fremadrettede
udsagn vedrørende Onxeo og dette selskabs aktiviteter. Sådanne udsagn er
forbundet med visse kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre faktorer,
der kan bevirke, at Onxeos faktiske resultater, finansielle stilling, udvikling
eller præstationer afviger væsentligt fra de fremtidige resultater, udviklingen
eller præstationerne, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse
fremadrettede udsagn. Onxeo afgiver denne meddelelse pr. dags dato og forpligter
sig ikke til at opdatere eventuelle fremadrettede udsagn heri som følge af nye
oplysninger, fremtidige begivenheder eller andet. For en gennemgang af risici og
usikkerheder, som kan bevirke, at Onxeos faktiske resultater, finansielle
stilling, udvikling eller præstationer afviger fra dem, der er indeholdt i de
fremadrettede udsagn, henvises til afsnittet Risikofaktorer ("Facteurs de
Risque") i 2014 Reference Document indsendt til AMF den 14. april 2015, som er
tilgængeligt på AMF's hjemmeside (http://www.amf-france.org) eller på Selskabets
hjemmeside (www.onxeo.com).
Contacts
Onxeo
Nathalie Delair-Trepo, + 33 1 45 58 76 00
Investor Relations
investors@onxeo.com
eller
Alize RP (Frankrig)
Caroline Carmagnol og Florence Portejoie, +33 6 64 18 99 59 / +33 6 47 38 90 04
onxeo@alizerp.com
eller
The Ruth Group (USA)
Kirsten Thomas / Lee Roth, +1 508 280 6592 / +1 646 536 7012
kthomas@theruthgroup.com / lroth@theruthgroup.com

Attachments

02221418.pdf