NPinvestor.com A/S: Aflysning af udbud. Nyt udbud offentliggøres og starter den 1. december 2017.


NPinvestor.com A/S: Aflysning af udbud. Nyt udbud offentliggøres og starter den 1. december 2017.

MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, DISTRIBUERES ELLER UDLEVERES HELT ELLER DELVIST, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA ELLER JAPAN. Denne meddelelse udgør ikke et prospekt. Ingen person bør købe eller tegne aktier i NPinvestor.com A/S ("NPinvestor" eller "Selskabet"), medmindre dette sker på grundlag af oplysninger i det prospekt, Selskabet den 20/11 2017 har offentliggjort i forbindelse med udbuddet og optagelse af aktier til handel på Nasdaq First North København. Prospektet er tilgængeligt på Selskabets adresse og - med visse undtagelser - på hjemmesiden www.npinvestor.com

Selskabsmeddelelse nr. 4/2017.

30. november 2017

Aflysning af udbud. Nyt udbud offentliggøres og starter den 1. december 2017.

Som følge af forkert oplyste antal tegninger i udbuddet i NPinvestor.com A/S aflyses udbuddet.

Selskabet modtog af emissionsbanken oplysninger på tegninger fra bankerne i markedet, som investorer havde tegnet inkl. tegningstilkendegivelser, indtil onsdag aften den 29. november 2017, således at minimumsudbuddet var opfyldt.

Selskabet har imidlertid dags dato den 30. november 2017 modtaget nye oplysninger fra emissionsbanken, der viser at der desværre var fejl i opgørelsen om tegninger fra den 29. november 2017 om antal tegninger og at den nye opgørelse fra dags dato viser, at minimumsudbuddet ikke er opfyldt.

Det betyder at udbuddet aflyses.

Aflysningen er ikke udtryk for manglede interesse hos investorer og der er modtaget mange tegninger. Derfor har selskabet besluttet at åbne nyt udbud.

I tegningsperioden har der bl.a. været omfattende tekniske problemer med IT-nedbrud hos mange banker i store dele af tegningsperioden, ligesom der også, når investorer har skullet tegne aktier elektronisk i deres netbank, har optrådt forkerte oplysninger om udbudsperiodens udløb. Udbuddet har samtidig været af kort varighed i forhold til andre udbud.

Selskabet åbner nyt udbud fredag den 1. december 2017 og som løber til tirsdag den 19. december 2017 kl. 23.59.

Yderligere oplysninger:

Direktør for det påtænkte fondsmæglerselskab Martin Lykke Nielsen, tlf: 3155 5867, e-mail:  martin@npinvestor.dk

Adm. direktør Jan F. Andersen, tlf: 4060 3239, e-mail: jfa@npinvestor.dk

Per Vestergaard, Certified Advisor, CDI Global ApS, tlf. + 45 2176 4317

Vigtig information

Denne meddelelse udgør ikke et prospekt. Ingen person bør købe eller tegne aktier i NPinvestor.com A/S ("NPinvestor" eller "Selskabet"), medmindre dette sker på grundlag af oplysninger i det prospekt, Selskabet har offentliggjort d. 20. november 2017 i forbindelse med udbuddet og optagelse af aktier til handel på Nasdaq First North i København. Prospektet er tilgængeligt på Selskabets adresse og - med visse undtagelser - på Selskabets hjemmeside.

Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at tilbyde at købe aktier udstedt af Selskabet i nogen jurisdiktion, hvor et sådant tilbud eller salg ville være ulovligt, og meddelelsen og oplysningerne heri må hverken direkte eller indirekte distribueres eller offentliggøres i eller til sådanne jurisdiktioner.

De aktier, hvortil der henvises, er ikke og vil ikke blive registreret i henhold til U.S. Securities Act of 1933 med senere ændringer ("Securities Act") og må ikke udbydes eller sælges i USA undtagen i medfør af en registrering i henhold til eller undtagelse fra, eller i en transaktion, som ikke er underlagt, registreringskravene i Securities Act. Der er ingen hensigt om at registrere aktierne, hvortil der henvises, i USA eller foretage et offentligt udbud af aktierne i USA.

I enhver medlemsstat i det Europæiske Økonomiske Område ("EØS-medlemsstat"), ud over Danmark, der har implementeret direktiv 2003/71/EF med senere ændringer (sammen med alle gældende gennemførelses-bestemmelser i de enkelte medlemsstater, "Prospektdirektivet"), er denne meddelelse alene rettet mod og henvender sig alene til investorer i den pågældende EØS-medlemsstat, som opfylder kriterierne for fritagelse for forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt, herunder kvalificerede investorer som defineret i Prospektdirektivet som implementeret i den pågældende EØS-medlemsstat.

Forhold, der behandles i denne meddelelse, kan udgøre fremadrettede udsagn, der ikke udgør historiske kendsgerninger. De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf en stor del er baseret på yderligere forudsætninger. Selvom Selskabet vurderer, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev foretaget, er de i sagens natur forbundet med betydelige kendte og ukendte risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold, der er vanskelige eller umulige at forudsige eller uden for virksomhedens kontrol. Sådanne risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold kan medføre, at de faktiske begivenheder afviger væsentligt fra de forventninger, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med de fremadrettede udsagn i denne meddelelse. De oplysninger, synspunkter og fremadrettede udsagn, der er indeholdt i denne meddelelse, er kun gældende pr. datoen for denne meddelelses offentliggørelse og kan ændres uden varsel.

NPinvestor.com A/S

Copenhagen FintechLab

Applebys Plads 7,

1411 København K

CVR: 26518199

+45 8830 0000

Info@npinvestor.com

www.npinvestor.com

Certified Advisor:

Per Vestergaard, CDI Global ApS, Vestre Havnepromenade 5, 5., 9000 Aalborg, tlf. + 45 2176 4317

http://prlibrary-eu.nasdaq.com/Resource/Download/97696405-0461-406f-9b87-69bd373a7a0b


Attachments

Selskabsmeddelse nr. 4-30112017