TDC : DK Telekommunikation ApS offentliggør opnåelse af Finanstilsynets godkendelse


MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, PUBLICERES ELLER UDLEVERES DIREKTE ELLER INDIREKTE I ELLER TIL NOGEN JURISDIKTION, HVIS DETTE VILLE UDGØRE EN OVERTRÆDELSE AF GÆLDENDE RET ELLER REGULERING I DEN PÅGÆLDENDE JURISDIKTION.

DK Telekommunikation ApS offentliggør opnåelse af Finanstilsynets godkendelse
DK Telekommunikation ApS, som den 28. februar 2018 offentliggjorde tilbudsdokumentet angående det frivillige offentlige overtagelsestilbud vedrørende TDC A/S, oplyser i dag, at Finanstilsynet har godkendt den indirekte erhvervelse af en kvalificeret ejerandel i TDC Reinsurance A/S, som en gennemførelse af overtagelsestilbuddet vil medføre. 

DK Telekommunikation ApS' pressemeddelelse er vedlagt denne meddelelse.

Denne meddelelse, herunder tillægget (”Meddelelsen”) henvender sig ikke til aktionærer i TDC A/S, hvis deltagelse i det af DK Telekommunikation ApS ("Tilbudsgiver") offentliggjorte og fremsatte overtagelsestilbud ("Tilbuddet") kræver udstedelse af et tilbudsdokument, registrering eller andre aktiviteter, bortset fra hvad der kræves i henhold til dansk ret. Tilbuddet er ikke fremsat og vil ikke blive fremsat hverken direkte eller indirekte til aktionærer bosiddende i nogen jurisdiktion, hvor fremsættelse af Tilbuddet eller accept heraf ville være i strid med den pågældende jurisdiktions lovgivning. Enhver person, der kommer i besiddelse af denne Meddelelse eller noget andet dokument, der henviser til Tilbuddet, forventes og forudsættes af egen drift at indhente alle nødvendige oplysninger om eventuelle gældende begrænsninger samt at overholde disse.

Denne Meddelelse udgør ikke et tilbud om at købe eller en opfordring til at sælge værdipapirer eller en opfordring til at tilbyde at købe eller sælge værdipapirer i henhold til Tilbuddet eller i øvrigt. Tilbuddet fremsættes udelukkende på baggrund af Tilbudsdokumentet offentliggjort af Tilbudsgiver den 28. februar 2018, som indeholder de fuldstændige vilkår og betingelser for Tilbuddet, herunder oplysninger om hvordan Tilbuddet kan accepteres. TDC’s aktionærer anbefales at læse Tilbudsdokumentet, redegørelsen fra TDC’s bestyrelse som vedlagt og tilhørende dokumenter vedrørende Tilbuddet, da de indeholder vigtige oplysninger.

Meddelelse til amerikanske aktionærer:

Tilbuddet er underlagt dansk lovgivning. Tilbuddet vedrører værdipapirer i et dansk selskab og er underlagt oplysningsforpligtelserne i henhold til dansk ret, som på væsentlige områder kan være forskellige fra reglerne i USA.

Tilbuddet fremsættes i USA i henhold til Section 14(e) i og Regulation 14E bekendtgjort i U.S. Securities Exchange Act of 1934 med senere ændringer (“Exchange Act”) med forbehold for de undtagelser, der fremgår af Rule 14d-1(d) i Exchange Act og generelt i henhold til danske lovkrav. Tilbuddet er ikke underlagt Section 14(d)(1) i eller Regulation 14D bekendtgjort i Exchange Act. TDC er ikke underlagt periodiske rapporteringskrav i henhold til Exchange Act og skal ikke indsende og indsender ikke rapporter til United States of America Securities and Exchange Commission i henhold hertil.

Personer, der er hjemmehørende i USA, skal være opmærksomme på, at denne Meddelelse og Tilbudsdokumentet og alle øvrige dokumenter vedrørende Tilbuddet er blevet eller vil blive udarbejdet i overensstemmelse med danske standarder for indhold og udformning, der kan være forskellige fra de standarder, der anvendes i USA. Fremgangsmåden for accept af at sælge værdipapirer og afvikling af det vederlag, der skal betales til hver enkelt aktionær i TDC, der accepterer Tilbuddet, sker i henhold til gældende danske regler, der kan være forskellige fra de regler og fremgangsmåder, der er gældende for et købstilbud vedrørende værdipapirerne i et amerikansk indregistreret selskab, særligt for så vidt angår tilbagekaldelsesret, tidsplan for købstilbuddet, afviklingsprocedurer og betalingstidspunkt for værdipapirerne.

Det kan være vanskeligt for TDC’s aktionærer at håndhæve deres rettigheder og eventuelle krav, de måtte have i medfør af den amerikanske føderale værdipapirlovgivning, idet Tilbudsgiver og TDC befinder sig i ikke-amerikanske jurisdiktioner, og nogle af eller alle deres respektive bestyrelses- og direktionsmedlemmer kan være hjemmehørende i ikke-amerikanske jurisdiktioner. TDC’s aktionærer vil muligvis ikke kunne anlægge sag mod Tilbudsgiver eller TDC og/eller deres respektive bestyrelses- eller direktionsmedlemmer ved en ikke-amerikansk domstol for overtrædelse af amerikansk værdipapirlovgivning. Det kan desuden være vanskeligt at få Tilbudsgiver og TDC og deres respektive tilknyttede selskaber til at underkaste sig en kendelse afsagt af en amerikansk domstol.

For yderligere om ovenstående kontakt TDC Investor Relations, på +45 6663 7680 or investorrelations@tdc.dk.


TDC A/S

Teglholmsgade 1

0900 København C

tdc.dk


Release 30-2018 TDC, Finanstilsynets godkendelse - DK

TDC - FSA Approval - DK


Attachments

Release 30-2018 TDC, Finanstilsynets godkendelse - DK TDC - FSA Approval - DK