Delårsrapport for SKAKO A/S for 3. kvartal 2018


Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S                                                  
GlobeNewswire

                                                                                                                                                       Faaborg, den 1. november 2018
                                                                                                                                    Selskabsmeddelelse nr. 15/2018

Delårsrapport for SKAKO A/S for 3. kvartal 2018
”SKAKO A/S realiserede i tredje kvartal 2018 et EBIT-resultat på DKK 7,3 mio., hvilket er en væsentlig fremgang i forhold til årets tidligere kvartaler. Herudover realiseredes en stigning i ordreindgangen til DKK 280,2 mio. i årets første tre kvartaler, hvilket udgør en stigning på 12,5% i forhold samme periode sidste år. Ordrebeholdningen udgjorde herefter DKK 107,5 mio., hvilket er 48 % højere end ordrebeholdningen i starten af 2018. Omsætningen år til dato udgjorde DKK 245,4 mio., hvilket repræsenterer et fald på 8,0% i forhold til samme periode sidste år, mens resultatet af primær drift (EBIT) udgjorde DKK 5,1 mio. mod DKK 14,0 mio. i samme periode i 2017. Det er positivt at se, at vi har formået at vende situationen fra første halvår til positive resultater. Vi ser nu, at de iværksatte tiltag bærer frugt, og med baggrund i ordrebeholdning, pipeline og den positive udvikling fastholder vi forventningerne til SKAKO A/S’ indtjening i 2018.”, udtaler bestyrelsesformand Jens Wittrup Willumsen.

Resume

Bestyrelsen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. januar – 30. september 2018 for SKAKO A/S:

  • Periodens ordreindgang blev øget med 12,5 % i forhold til samme periode i 2017, og udgjorde DKK 280,2 mio. (2017: DKK 249,1 mio.). Ordrebeholdningen udgjorde 30. september 2018 DKK 107,5 mio. mod DKK 72,8 mio. ved indgangen til 2018.
    • Den positive udvikling skyldes primært tilgangen af en stor anlægsordre i Concrete Divisionen på ca. DKK 50 mio. som kommunikeret 9. maj 2018.
       
  • Omsætning år til dato er faldet med 8,0 % sammentlignet med 2017, og udgjorde DKK 245,4 mio. (2017: DKK 266,9 mio.).
    • Vibration-divisionen ligger på niveau med Q1-Q3 2017, mens omsætningen i Concrete-divisionen faldt med 16,0 % sammenholdt med Q1-Q3 2017. Faldet i omsætningen kan primært forklares med den lave ordrebeholdning ved årets start, som dermed har haft en direkte effekt på omsætningen i årets første halvår. Herudover er større anlægsprojekter startet senere end forventet, hvilket forskyder omsætning fra 2018 til 2019. Vi har dog set en positiv udvikling i Q3 2018, som vi forventer forsætter i Q4 2018.
       
  • Bruttomarginen faldt i Q1-Q3 2018 med 2,1 %-point til 21,3 % sammenlignet med Q1-Q3 2017 (23,4 %). Bruttomarginen i Q3 2018 udgjorde dog 25,4 %, hvilket er en væsentlig forbedring i forhold til de tidligere kvartaler af 2018.
    • Den lave margin år til dato skyldes en lavere bruttomargin i Concrete-divisionen i H1 2018 som følge af engangsomkostninger til afslutning af enkelte projekter. Herudover har engangsomkostninger til omstrukturering af koncernen også haft negativ indflydelse på koncernens bruttomargin. Den realiserede bruttomargin i Vibration divisionen er højere end det forventede, hvilket kompenserer for en lidt lavere omsætning.
       
  • Resultatet af primær drift (EBIT) udgjorde DKK 5,1 mio. (2017: DKK 14,0 mio.)
    • Resultat af primær drift udgjorde DKK 5,1 mio. i første de første tre kvartaler af 2018, hvilket fortsat er lavere end samme periode i 2017. De gode resultater i Q3 2018 har delvist opvejet den lave omsætning og bruttomargin i H1 2018. Vi forventer, at udviklingen vil fortsætte i resten af 2018.
       
  • De frie pengestrømme udgjorde DKK 7,1 mio. (2017: DKK -13,0 mio.)
    • De positive pengestrømme skyldes primært de positive resultater og modtagne forudbetalinger fra store anlægsprojekter.

Med venlig hilsen
SKAKO A/S

Jens Wittrup Willumsen
Bestyrelsesformand
Tlf.: 23 47 56 40     

Attachments


Attachments

SKAKO interim report Q3 2018 SKAKO delårsrapport Q3 2018 SM 15 kvartalsrapport 3. kvarttal 2018